Befriet for fortvivlelse og livslede

● En attenårig ung mand i Costa Rica blev ramt af en sygdom, og lægerne kunne ikke sige hvad han fejlede. Hans tilstand forværredes gradvis. I begyndelsen kunne han gå med krykker, men snart måtte han støttes af metalskinner, og til sidst blev han nødt til at bruge kørestol.

Han forklarer selv hvilken virkning dette havde på ham: „I denne fortvivlede tilstand drak jeg mig ofte beruset. Jeg var træt af livet og for at sige det rent ud, jeg havde ikke nogen virkelig tro på Gud. Jeg mente at han var skyld i min tilstand. Mange gange sagde jeg: ’Gud, lad mig dø.’ Ofte tænkte jeg på at tage mit eget liv, og ved en lejlighed forsøgte jeg endog på det. Jeg knuste noget glas og skulle lige til at skylle det ned, da en ven kom og standsede mig.“

Senere flyttede den unge mand hen til sin broder. Hans svigerinde, et af Jehovas vidner, henledte hans opmærksomhed på Bibelen og det storslåede håb den fremholder for retfærdselskende mennesker om et liv uden sygdom og død. Han begyndte da at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Med tiden ændrede han fuldstændig sit livssyn, idet han erkendte at det var den menneskelige ufuldkommenhed og ikke Gud der var skyld i hans tilstand.

Nu er han et døbt Jehovas vidne og finder stor glæde i at leve i harmoni med Guds vilje. Han søger ikke længere at flygte fra problemerne ved at drikke for meget. Om samværet med sine trosfæller siger han: „I menigheden føler jeg at der er brug for mig, og jeg har fundet hengivenhed og kærlighed.“