Ved dagens begyndelse

SÅDAN lyder titlen på en løbende udsendelse på program 1 i Danmarks Radio. Meningen med udsendelsen, der kan høres hver morgen ti minutter før syv, er at give lytterne nogle opbyggende ord at starte dagen på. Ugens fem første dage er det kirkefolk der taler, og om lørdagen folk med andre overbevisninger.

De fire lørdage i januar var det Jehovas Vidner der havde ordet. Det er bemærkelsesværdigt at det, så vidt vides, er første gang Danmarks næststørste trossamfunda uden for folkekirken har haft lejlighed til at udarbejde en udsendelse i Danmarks Radio.

Mens gudstjeneste i traditionel forstand består i at folk kaldes sammen med kirkeklokken og lytter til en prædiken og deltager med sang, er gudstjeneste for Jehovas vidner først og fremmest at gå ud med evangeliet, at bruge dørklokken og tale med det enkelte menneske. De fire udsendelser var eksempler på denne form for tjeneste.

De fire indslag hang sammen. Det første handlede om hvordan man kan læse Bibelen, det næste om hvordan man kan forstå det man læser, det tredje om hvordan man kan tro det man læser, og endelig blev der givet en oversigt over hvad det er man læser i Bibelen — handlingen i denne bog, linjen fra Første Mosebog til Åbenbaringen.

Til gavn for læserne af Vågn op! bringer vi her ordlyden af den første af de fire udsendelser. De øvrige vil blive bragt i de følgende numre af bladet.

FORKYNDEREN: Goddag.

DEN BESØGTE: Goddag, kom indenfor. Værsgo at tage plads. Nå, så har jeg igen besøg af et af Jehovas vidner. Hvad har du på programmet i dag?

FORKYNDEREN: Første gang jeg besøgte dig forklarede jeg at jeg som kristen havde den opgave at forkynde evangeliet — det betyder god eller glædelig nyhed. Det glædelige består i at det er et budskab om frelse eller udfrielse, og det er noget alle kan få del i, altså også du og din familie.

DEN BESØGTE: Det husker jeg, men jeg indvendte at jeg ikke rigtig forstår hvad det er jeg skal udfries fra — eller til — og hvordan det skal foregå.

FORKYNDEREN: Det er rigtigt, men vi blev vist enige om at menneskeheden er stillet over for nogle problemer som den, efter alt at dømme, ikke selv kan løse.

DEN BESØGTE: Det tør antydes.

FORKYNDEREN: Man kan blot nævne atomtruslen, almindelige krige, befolkningskrisen, forureningsfaren, sygdom, lovløshed.

DEN BESØGTE: Frygten for terror og anarki.

FORKYNDEREN: . . . eller politistat og diktatur. Det hænger sammen med vor egen ufuldkommenhed — Bibelen kalder det synd — og med døden. Det er alt dette der loves udfrielse fra. Det er da en god nyhed!

DEN BESØGTE: Jo, men . . .

FORKYNDEREN: Ja, jeg ved godt at det var da jeg så gav mig til at forklare at det er Gud der vil gøre det, og at det var derfor han for 1900 år siden sendte sin søn til jorden, at du, åndeligt talt, stod af.

DEN BESØGTE: Ja, det gjorde jeg nok.

FORKYNDEREN: Bibelen omtaler Jesus som Guds søn i en særlig forstand, og siger at han blev født som et fuldkomment, syndfrit menneske. Den taler om at han ofrede sig selv for os syndere. (Rom. 5:8) Den bruger det udtryk at han gav sit liv som en løsesum (1 Tim. 2:5, 6) for at købe os fri fra noget vi var fanget af som en slags gidsler . . .

DEN BESØGTE: Det var alt det jeg ikke kunne forstå.

FORKYNDEREN: Nej, og du sagde at det nok var fordi du ikke kendte ret meget til Bibelen og dens sprog.

DEN BESØGTE: Det tror jeg.

FORKYNDEREN: Derfor foreslår jeg nu et bibellæsningsprogram.

DEN BESØGTE: Lad mig høre. Jeg er ikke uinteresseret.

FORKYNDEREN: Der er ingen tvivl om at mange gerne vil lære Bibelen bedre at kende. Den modtagelse de nye bibeloversættelser har fået viser at der er stor interesse for Bibelen.

DEN BESØGTE: Ja, jeg har selv købt en bibel.

FORKYNDEREN: Det er jo fascinerende at vi i Bibelen har en bog hvis yngste skrifter er 1900 år gamle og hvis ældste dele er mere end 3000 år gamle. Vi har her historiske beretninger fra den tid, skildringer af hverdagens liv, af hvad folk tænkte, følte, hvad de frygtede, håbede og troede. Der er poesi og visdomsord, sange og billedsprog eller lignelser, breve, lovtekster og officielle dokumenter. Som noget helt specielt indeholder Bibelen beretninger om Guds indgriben i historien ved visse lejligheder, den oplyser om hans forhold til menneskene og deres forhold til ham. Den indeholder profetier, Guds løfter. Det er en fantastisk bog, denne bøgernes bog.

DEN BESØGTE: Ja, man snyder nok sig selv ved ikke at læse den.

FORKYNDEREN: Det gør man. Og for dem der er medlem af en kirke eller som på anden måde bekender sig til kristendommen, burde Bibelen i hvert fald rage højt op over al anden lekture.

DEN BESØGTE: Hvor skal man begynde?

FORKYNDEREN: Har du blyant og papir ved hånden? Lad mig nævne at man i første omgang bør læse Bibelen i sammenhæng, altså ikke et vers her og et vers dér. Begynd med Markus-evangeliet.

DEN BESØGTE: Markus. (Skriver)

FORKYNDEREN: Det er skrevet til romere, altså europæere, og det er den korteste af beretningerne om Jesu liv. Det kan læses på halvanden time. Læs derpå Apostlenes Gerninger.

DEN BESØGTE: Apostlenes Gerninger.

FORKYNDEREN: Den bog er skrevet af lægen Lukas og handler om hvordan den kristne menighed blev til og hvordan de første kristne udbredte kristendommen.

DEN BESØGTE: Jeg havde egentlig troet man skulle begynde med skabelsesberetningen.

FORKYNDEREN: Det kommer nu. Man vil hurtigt opdage at man behøver et vist kendskab til den hebraiske del af Bibelen, Det gamle Testamente. Men jeg vil dog foreslå at man begynder med et af evangelierne og så Apostlenes Gerninger. Efter Apostlenes Gerninger kan man begynde med Første Mosebog.

DEN BESØGTE: Lad mig lige notere.

FORKYNDEREN: Hvis man så ønsker et overblik over det historiske forløb i Bibelen, kan det anbefales at fortsætte med Anden Mosebog, kapitlerne 1-20, Fjerde Mosebog, kapitlerne 9-27, Josua 1-11, de to Samuelsbøger, de to Kongebøger og Ezras bog.

DEN BESØGTE: Er det de vigtigste bøger?

FORKYNDEREN: Nej. Det tør jeg ikke udtale mig om. Det jeg her har foreslået er bøger som fører én gennem historien, næsten 4000 år. Ind imellem bør man læse afsnit af Salmerne og Ordsprogenes bog. Senere kan man gå i gang med de profetiske bøger og de andre dele af Det gamle Testamente.

DEN BESØGTE: Hvad så med resten af Det nye Testamente?

FORKYNDEREN: Det skal også med på planen. Man må naturligvis ikke nøjes med Markus-evangeliet. Der er jo fire beretninger om Jesu liv, hver skrevet ud fra sin synsvinkel. Det ser ud til at Mattæus først og fremmest har skrevet sit evangelium for jøderne. Han skildrer Jesus som Messias, Kongesønnen. Lukas skriver om Jesus som Menneskesønnen, den nye Adam; og Johannes taler om Jesus som Guds søn, den der fra begyndelsen, før han blev menneske af kød og blod, har været sammen med sin Fader i himmelen.

De øvrige skrifter i Det nye Testamente er brevene, som giver et fantastisk indblik i de første kristnes verden. Endelig er der Åbenbaringen, som en dansk bibelkommentator har kaldt „Bibelens krone“, denne mærkelige bog der med sine stærke billeder får mange af Bibelens profetier til at hænge sammen og ligesom samler trådene i det store mønster.

DEN BESØGTE: Hvordan får man tid til at læse alt dette?

FORKYNDEREN: Det er forbavsende hvad man kan få læst ved at læse lidt hver dag. Ved dagens begyndelse, for eksempel.

DEN BESØGTE: Hvad gør man når man støder på noget man ikke forstår?

FORKYNDEREN: I første omgang skal man ikke lade sig forstyrre af enkeltheder man ikke forstår. Læs blot videre. Efterhånden som du bliver kendt med Bibelens sprog og billeder, bliver mange ting mere forståelige.

Det er i øvrigt anbefalelsesværdigt at læse højt fra Bibelen. Det anbefaler den selv. Så kan hele familien få gavn af din bibellæsning.

DEN BESØGTE: Det lyder hyggeligt.

FORKYNDEREN: En anden måde at læse Bibelen på, består i at læse hvad den siger om et bestemt emne. Ved hjælp af henvisningerne i den autoriserede oversættelse, eller, endnu bedre, ved hjælp af en bibelordbog eller en bibelstudiehåndbog, finder man de steder der siger noget om emnet man nu vil undersøge. På den måde kan man få summen af hvad Bibelen siger om dette emne. I Salme 119:160 står der: „Summen af dit ord er sandhed.“ Den form for bibellæsning bidrager i høj grad til forståelse af hvad „sandheden“ ifølge Bibelen er.

DEN BESØGTE: Jeg vil allerede i dag begynde efter denne plan du her har givet mig. Jeg tror det bliver en god hjælp for mig; men tillad mig igen at spørge: Hvad nu hvis der stadig er noget man ikke forstår?

FORKYNDEREN: Jeg lover dig næste lørdag specielt at tage det emne op.

[Fodnote]