Ved dagens begyndelse

DE FIRE LØRDAGE i januar var det Jehovas Vidner der havde udarbejdet indslagene i programmet „Ved dagens begyndelse“. Her følger den tredje af de fire udsendelser:

FORKYNDEREN: Goddag.

DEN BESØGTE: Goddag, kom indenfor. Værsgo at tage plads. Nå, så er det Jehovas vidner igen. Hvad var det nu du lovede vi skulle drøfte i dag?

FORKYNDEREN: Vi har talt om at læse Bibelen, om at forstå Bibelen, og i dag skal vi tale om at tro på Bibelen. Nu er der nogle mennesker som ikke bryder sig om udtrykket: at tro på Bibelen. De mener at det er Gud og Kristus man skal tro på. Det kan være rigtigt nok, men troen på Gud og hans søn bygger dog hovedsagelig på Bibelens vidnesbyrd.

DEN BESØGTE: Disse mennesker mener nok at man kun kan tro på noget af det der står i Bibelen, men ikke på det hele.

FORKYNDEREN: Det er sikkert rigtigt. Mange mener jo at der er meget i Bibelen som er uvidenskabeligt og uhistorisk, og de prøver så at nøjes med at acceptere det religiøse budskab i de bibelske beretninger. Men hertil er at sige at de første kristne ikke valgte og vragede på den måde. (1 Tess. 2:13) Det gjorde Jesus heller ikke. (Joh. 17:17; Sl. 119:160) Det er heller ikke nødvendigt.

DEN BESØGTE: I mener at man godt kan tro på hele beretningen?

FORKYNDEREN: Ja. Hvis man skulle sortere dét fra som det moderne menneske finder uforeneligt med den historiske og videnskabelige opfattelse det har i øjeblikket, så måtte skabelsen og Jesu opstandelse som de største undere være noget af det første der blev sorteret fra.

DEN BESØGTE: Jeg mener at hvis man tror på Gud, så er der ikke noget mirakel der er umuligt, selv ikke opstandelsen fra de døde.

FORKYNDEREN: Fuldstændig rigtigt. I øvrigt viser mange af de såkaldte uhistoriske eller uvidenskabelige oplysninger i Bibelen sig ved nærmere undersøgelse at være fuldt ud acceptable. Et eksempel: Moses er blevet beskyldt for at være ukorrekt når han omtaler haren som drøvtygger. — 3 Mos. 11:6.

DEN BESØGTE: Ja, det har jeg læst.

FORKYNDEREN: Nyere undersøgelser, blandt andet foretaget af en dansk forsker, har vist at haren og kaninen er det man kalder semi-drøvtyggere. De tygger ikke gylp, som den danske oversættelse af romanen Kaninbjerget udtrykker det, men ekskrementknolde, det vil sige at føden passerer to gange gennem dens fordøjelseskanal. Moses havde ret.

DEN BESØGTE: Men er alle den slags problemer i Bibelen løst ved nyere forskning?

FORKYNDEREN: Næh, men nok til at vise at man skal være forsigtig med at beskylde Bibelen for at være uhistorisk og uvidenskabelig. Nu er det at tro på Bibelen jo ikke kun et spørgsmål om at kunne acceptere dens beretninger som historiske og videnskabeligt korrekte. Det er også, og først og fremmest, et spørgsmål om at anerkende at den taler med guddommelig autoritet og derfor er noget vi kan og bør bygge vor tilværelse på. Da Paulus forkyndte for jøder og grækere i Tessalonika, underbyggede han sit budskab om Kristus ved at henvise til den hebraiske del af Bibelen — Guds ord. Læg mærke til hvad han i Første Tessalonikerbrev 2:13a skrev til dem der var blevet kristne. Vil du læse?

DEN BESØGTE: Ja. „Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.“

FORKYNDEREN: Meningen er åbenbart at hvis de havde betragtet det som menneskers ord, havde de ikke troet det, og så havde det ikke haft nogen virkning på dem.

DEN BESØGTE: Hvad fik dem til at acceptere det som Guds ord?

FORKYNDEREN: Paulus nævner i de foregående vers de kristne forkynderes flittige, frimodige forkyndelse, deres mildhed og gode eksempel, og den forfølgelse de udholdt. Alt dette har inspireret til tro, men først og fremmest budskabet i sig selv. Meget i det kristne budskab er jo indlysende sandt og rigtigt. Det har sandhedens klang. Det taler til ærlige menneskers samvittighed. Som Jesus sagde til Pilatus: „Enhver, som er af sandheden, hører min røst.“ — Joh. 18:37.

DEN BESØGTE: Hvad menes der egentlig med at være „af sandheden“?

FORKYNDEREN: Der er åbenbart tale om en bestemt indstilling til „sandheden“, det vil sige Bibelens budskab. Det er noget af det samme Jesus taler om i Bjergprædikenen. Jesus priser de mennesker salige eller lykkelige som har den indstilling der gør at de kan tage imod sandheden og tro den. Lad os læse Mattæus 5:3-9.

DEN BESØGTE: „Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes. Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.“

FORKYNDEREN: Lad mig kommentere disse vers. De der føler sig fattige på det åndelige område, og som altså ikke mener at de på det område er rige og kan klare sig selv, de er modtagelige for hjælp. De der sørger over tingenes tilstand, vil spejde efter noget bedre. De der hungrer og tørster efter retfærdigheden, vil ivrigt søge efter retfærdigheden og finde den. De der er barmhjertige, og altså har medfølelse med andre og ønsker at hjælpe, vil være modtagelige for den gode nyhed om Guds rige der afhjælper al nød. De rene af hjertet, de der har et ærligt motiv, vil anerkende sandheden når de hører den, uanset hvem der forkynder den. I vers 5 bliver de sagtmodige prist lykkelige. De har et mildt sind, de er lærvillige. Hovmod hindrer dem ikke i at høre sandheden og acceptere den. De er fredelige, ja er fredsstiftere. Det er ikke mennesker der tror på den stærkes ret og på at kamp og strid skal afgøre tingene. Budskabet om Messias’ fredsrige appellerer til den slags mennesker. Derfor er de lykkelige.

DEN BESØGTE: Jeg kan godt se at Bibelen appellerer til mennesker der har disse holdninger. Det er altså et spørgsmål om hvad man vil og hvad man ønsker og længes efter?

FORKYNDEREN: Det femtesidste vers i Bibelen siger: „Den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“ (Åb. 22:17) Den som virkelig vil, vil gøre noget; han vil søge, han vil bede, han vil banke på, og der bliver lukket op for ham. — Matt. 7:7.

DEN BESØGTE: Nu er jeg foreløbig begyndt med at læse Bibelen.

FORKYNDEREN: Ja, det er en vigtig ting. Og du er også åben for og rede til at drøfte emnet med en forkynder. Det er ligeledes vigtigt. Bibelen siger at troen kommer af det der høres. (Rom. 10:17) Man kan ikke rigtig få troen uden at være i forbindelse med de kristne forkyndere, altså den kristne menighed. Bibelen siger ligefrem at vi skal komme sammen i den kristne menighed og opmuntre hinanden. (Hebr. 10:24, 25) At komme i den kristne menighed hører med til det man skal gøre for at få troen.

DEN BESØGTE: Jeg har lyst til at spørge: Hvad har givet dig troen?

FORKYNDEREN: Alt det jeg her har beskrevet stemmer med mine egne erfaringer. Det som måske har størst betydning, er det der sker når nogle af de vigtigste brikker i det store puslespil ligesom falder på plads, og man begynder at se Bibelens store helhedsbillede. Det skal jeg fortælle om næste lørdag.

[Fodnote]