Gennem vort køkkenvindue

EN MAND i Australien blev vidne til noget der kom til at betyde meget i hans liv. Han fortæller selv:

„For tre år siden flyttede jeg ind i et hus ved siden af nogle Jehovas vidner. Næsten med det samme lagde jeg mærke til at de var anderledes end folk i almindelighed. Gennem vort køkkenvindue kunne jeg se at manden hjalp sin kone med opvasken efter måltiderne, noget jeg aldrig selv kunne drømme om. De tog regelmæssigt til møder, altid pænt klædt på. Men selv når de ikke skulle ud, var de pæne og præsentable. Dette gjorde indtryk på mig, da jeg ikke hørte til de mest sirlige. Deres børn var ikke engle, men de var velopdragne og lydige. Jo mere vi så gennem vinduet, jo mere duperede var vi.

Inden længe blev vi gode venner, og hen ad vejen fortalte de os om deres tro, lidt ad gangen. Vi besluttede at tage med dem til et møde. Men så skete der det at vi flyttede otte hundrede kilometer længere sydpå i Australien, og i et halvt år læste vi overhovedet ikke i Bibelen. I disse måneder følte vi imidlertid at der var et eller andet vi savnede, og nu begyndte vi at forstå hvad det var: Vi savnede vore naboer og de gode, åndelige drøftelser vi plejede at have.

Til vores overraskelse blev disse naboer forflyttet, så de kom til at bo kun nogle få kilometer fra hvor vi boede. Vi skyndte os at aflægge dem et besøg, og de ordnede det sådan at vi fik et bibelstudium med en familie der boede lige i nærheden af os. Hvor er jeg taknemmelig mod disse naboer, hvis gode opførsel mere end mange ord tilskyndede os til at blive en del af Guds folk!“