Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g79 22/7 s. 4-6
  • Sande beretninger — hvad viser de?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sande beretninger — hvad viser de?
  • Vågn op! – 1979
  • Lignende materiale
  • Fra fattige kår til rige velsignelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2018
  • Når ægtefæller slår hinanden — hvad ligger der bag?
    Vågn op! – 1979
  • Eneforsørger, men ikke ladt i stikken
    Vågn op! – 2002
  • Gud kaldte hende “fyrstinde”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2017
Se mere
Vågn op! – 1979
g79 22/7 s. 4-6

Sande beretninger — hvad viser de?

UGEBLADE og sensationsaviser bringer ofte beretninger om vold i hjemmet, og de gør det fordi der almindeligvis er en sygelig interesse for den slags. Når vi her i bladet gengiver følgende tildragelser, der virkelig er sket, er det imidlertid af en helt anden grund.a De bringes som eksempler man kan tage ved lære af. Derfor rejser vi nogle tankevækkende spørgsmål efter hver beretning, og vi opfordrer læseren til at fundere over disse spørgsmål. De givne eksempler kan måske hjælpe dig til at se hvor ansvaret for problemets opståen ofte ligger. De gør dig måske vågen for svagheder der kan være årsag til at problemet opstår, og måske kan de hjælpe dig til at se hvordan man kan løse dette problem eller undgå vold i hjemmet. Dette er i overensstemmelse med det bibelske ordsprog: „Fornuftige mennesker ser en vanskelighed komme, og undgår den, men en tankeløs træder lige ind i den og fortryder det senere.“ — Ordsp. 22:3, Today’s English Version.

Noget af det første man lægger mærke til hos Gloria, en 24-årig kvinde fra New York er et frygteligt ar der når fra hagen til kravebenet. Gloria hørte til en børneflok på seks. Når hendes fader var fuld slog han ofte sin kone og sine døtre. For at undgå hans voldsomheder forlod Glorias moder somme tider hjemmet. Men hun vendte altid tilbage.

Gloria begyndte at tage heroin for at glemme problemerne. Senere forlod hun hjemmet og giftede sig med Robert, der også var narkoman. Han slog hende, men med barndommen som baggrund betragtede Gloria det blot som noget normalt ved familielivet. Da hun blev gravid søgte hun behandling for at overvinde sin afhængighed af heroin. Da hun havde født sin søn blev tilværelsen endnu mere besværlig på grund af barnets gråd. Gloria gav sig til at drikke. Tynget af sit ægteskab og børnepasningen, begyndte hun at mishandle sit barn — hun daskede til ham, slog ham og brændte hans fødder med strygejernet; i ét tilfælde brækkede hun endda begge hans arme. Da drengen var godt et år kom han på børnehjem.

Robert reagerede ved at slå Gloria endnu mere, og til sidst forlod han hende. Kort tid efter indlod hun sig med Albert, i fortrøstning til at der nu skulle ske en stor forandring. Men Albert havde et hidsigt temperament, og når han blev gal langede han ud efter hende. Under et slagsmål ramte han Gloria så hårdt at hun måtte på hospitalet med brækkede ribben. Rystede det dem så dybt at det fik dem til at holde op? Næh. Da de var på vej hjem fra hospitalet fik Albert igen et raserianfald. Han greb en flaske der lå i rendestenen, smadrede den og snittede Gloria på halsen; derfra det førnævnte frygtelige ar.

Familien begyndte nu at få hjælp fra socialrådgivere. Gloria er holdt op med at drikke og hun sætter ind på at servere en mere fornuftig kost for familien. Albert bestræber sig for at beherske sin vrede, og nu går der undertiden uger imellem at han er aggressiv over for sin kone.

Spørg dig selv: I hvor høj grad var alkohol med til at skabe problemet? Hvordan var Gloria påvirket af sin barndom?

Sarahs ægteskab blev bestemt ikke bedre med årene. Det skete oftere og oftere at hendes mand overfaldt hende. Alle de beroligende midler hun tog, og følgerne af den seneste tids overfald — to brækkede ribben, en tand slået ud, blå mærker, flænger og tre indlæggelser på hospitalet — vidnede om at hendes mand let tabte besindelsen. Hendes to teenagesønner var også klar over det.

Før Sarahs mand en dag tog af sted på arbejde gav han sin 16-årige søn besked på at rydde op i garagen. Ved frokosttid havde drengen ikke gjort det endnu, og han sagde at han ville tage med sine venner til svømning. Det gjorde Sarah bange, for hun vidste at hendes mand ville lade sin vrede gå ud over hende. Med hænderne knuget om ryggen på køkkenstolen sagde hun til sin søn: „Du skal rydde op i garagen i dag.“ „Pas dig selv!“ skreg han, og stormede op ad trapperne til sit værelse. Sarah løb efter ham og greb ham i armen mens hun sagde: „Du går ingen steder før . . .“ Mere fik hun ikke sagt. Han snurrede omkring og gav hende et voldsomt skub. Sarah greb efter gelænderet men fik ikke fat, og hun styrtede hele vejen ned ad trappen til hun ramte en søjle ved foden af den.

Spørg dig selv: Havde det været bedre at vente? Hvilken forbindelse synes der at være mellem faderens temperament og handlinger og sønnens?

[Brev til en vejleder:] „Jeg er 13 år og jeg skriver ikke dette brev for mig selv alene men også for mine fire yngre brødre og søstre. De er 11, 10, 9 og 6. Vores forældre slås hver eneste aften. Vi er lede og kede af skrig og hyl og skæld-ud og døre der smækker og tallerkener der bliver smadret. Far arbejder hårdt og han er alle tiders. Men i samme øjeblik han træder ind ad døren bombarderer mor ham med en hel masse beklagelser. Han beder hende om at holde mund, og så går det løs. Når det er overstået græder mor og siger at far ikke elsker hende. Og det er ikke sandt. Han elsker hende meget. Men var der noget at sige til det hvis han ikke gjorde? Hvem bryder sig om at blive skældt ud hele tiden? Hjælp os med at få dem til at holde op. Vi vil ikke have familien splittet, men vi kan ikke leve på den måde.“

Spørg dig selv: Hvem var skyld i de voldsomme skænderier? Hvad kunne man gøre for at afværge sådanne scener? Kender du børn der kunne have grund til at skrive sådan et brev?

Connie var blevet slået næsten fordærvet af sin mand efter mange års ægteskab. Da hun var flov over at tage til behandling på hospitalet, henvendte hun sig til et center for forulempede kvinder, et center der var blevet oprettet i nærheden af hendes hjem, i San Antonio, Texas. Uden at komme ind på de indbyrdes uoverensstemmelser eller skuffelser der var gået forud, forklarede Connie hvordan det var gået til at manden havde slået hende.

Hendes mand var kommet hjem, men han var slet ikke sig selv. Han var stærkt beruset og stank af øl. I det følelsesladede opgør der fulgte, slog Connie ham. Det var første gang i deres mangeårige ægteskab hun havde gjort det. „Så,“ husker hun, „fór han på mig. Han begyndte at slå løs på mig som om jeg var en mand — han ramte mig i maven og på halsen. Da jeg lå på gulvet sparkede han mig.“ Det var en brutal behandling.

Spørg dig selv: Hvem var skyld i volden i dette tilfælde? Hvordan kunne slagsmålet have været undgået? Hvad ville du have gjort hvis du havde været i Connies sted?

Det er naturligvis ikke alle former for vold i hjemmet vi her har været inde på, vi har blot berørt de mest almindeligt forekommende. Og de ledsagende spørgsmål har måske allerede hjulpet dig til at få nogen indsigt i problemet, vold i hjemmet. I de næste artikler vil vi tage nogle af faktorerne i de nævnte tilfælde op, og vi vil især se på årsag og virkning i forbindelse med den vold som disse ægtemænd, hustruer og børn har været indblandet i. Det vil gøre det lettere at forstå de råd der gives til løsning af dette problem eller til hindring af denne udbredte plage der ødelægger tilværelsen for så mange familier i dag.

[Fodnote]

a Navnene er ændret af hensyn til de pågældende personer.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del