Læge, læg dig selv!
● Slås dine børn indbyrdes? Det viser bare at de holder af dig! „Hvis du er bekymret over at dine børn tilsyneladende slås hele tiden,“ siger to skolepsykologer, „så fat mod. Sandsynligvis er det kun et forsøg på at vise at de elsker dig.“ De kappes om at blive genstand for forældrenes ømhed. „Børn slås for en plads i solen. De vil hver især gerne være den foretrukne hos forældrene.“ Når de slås, siger psykologerne, er det faktisk fordi de spørger forældrene: „Holder I virkelig af mig?“ Formidles kærlighed ved slagsmål? Næppe!
● Er du ensom? Det hjælper at lægge tøjet. Denne dårskab fremholdes af nogle psykologer. „Ved en fælles oplevelse af nøgenhed kan man få bugt med den frygtelige følelse at man er helt alene i verden. . . . nøgenmøde-terapi er en ny og hidtil ukendt behandlingsmetode som kan hjælpe folk til at føle sig godt tilpas med sig selv og sammen med andre.“ For 400 kroner pro persona tilbyder en amerikansk psykolog at man kan deltage i et almindeligt nøgenmøde som er åbent for alle, et avanceret nøgenmøde med henblik på „kreativ sex“ for par, eller et nøgenmøde for enlige som er „trætte af kurmageriet og hellere vil mødes under mere gennemskuelige forhold“. Det er i hvert fald gennemskueligt at han tjener penge — og skader sine klienter.
● Ifølge bladet Science News har en landsdækkende meningsmåling i U.S.A. „vist at over 5 procent af de mandlige psykologer med filosofisk doktorgrad har haft kønslig omgang med deres patienter“. (For kvindelige psykologer er tallet dog væsentligt lavere.) Og dette til trods for at den amerikanske psykologforening officielt har erklæret at „erotiske forhold er uetiske“ og at psykologerne bør afholde sig fra at udnytte deres klienter. En psykolog som misbilliger sådanne forhold, har udtalt at erotisk kontakt med klienten „afspejler et sygeligt behov hos behandleren“.
● De fleste mennesker ser med bekymring på den stigende tendens til voldshandlinger. Men en psykiater siger at denne tendens er gavnlig. „Optøjer er sundt. Samfundet må have afløb for sine aggressioner.“ Han påstår at de der deltog i optøjerne i Belfast havde færre sygelige depressioner mens optøjerne stod på, hvorimod de der ikke deltog fik flere neuroser. Angående det at myndighederne havde forbudt de protestmarcher der gav anledning til voldshandlinger, sagde han: „Det var direkte tåbeligt at forbyde alle protestmarcher . . . Myndighederne havde tydeligvis behov for psykiatrisk hjælp.“ Mon ikke det er psykiateren selv der trænger til hjælp?
● Både psykologer og psykiatere er — ifølge en artikel i bladet Maclean’s — blevet respekterede og velanskrevne i kraft af de imponerende videnskabelige bedrifter andre har gjort på felter som matematik, kemi, biologi og fysik. Men at kalde deres professioner for „videnskab“ og at stille deres virvar af indbyrdes modstridende spekulationer på linje med naturvidenskaber der bygger på erfaringsmæssige resultater — det virker næppe særlig overbevisende. Rubrikken i Maclean’s slutter: „Når vi tillægger en psykiaters, sociologs eller psykologs råd samme vægt og værdi som en fysikers, tandlæges eller ingeniørs, fører vi kun os selv en lille smule mindre bag lyset end de der ransagede et fårs indvolde eller rådspurgte oraklet i Delfi.“