En trosrystelse

„Gamle trosopfattelser smuldrer, og der er ingen nye at sætte i stedet,“ skrev The Wall Street Journal for 30. november 1978 i en lederartikel. Artiklen var en kommentar til masseselvmordet i Jonestown, Guayana. Vi citerer nogle uddrag:

„Religionens forfald er ikke til at tage fejl af. Kulternes popularitet vidner om menneskets stærke vilje til at tro, om længselen efter noget sikkert at tro på. Men det sidste sted nogen i dag ville tænke på at tilfredsstille denne længsel, er i de store og anerkendte kirker. De har for lidt tid til troen og går alt for meget op i sådanne spørgsmål som hvordan Sydafrika skal styres. Selv den romersk-katolske kirke, med sin tusindårige erfaring i at afgøre hvilke religiøse impulser der er gode og hvilke der er dårlige, er ved at miste sin magt over sjælene.“

Nogle ser et håb i videnskaben, men lederartiklen indtog en anden holdning. „Det er dog ikke kun den religiøse tro der er på retur; det samme er den stærke verdslige tro der udsprang af oplysningstiden. Tiltroen til fornuften, tilliden til videnskaben, troen på fremskridtet — på alle områder spores der voksende tvivl. Og det er i den verdslige verden som i den religiøse: det er ofte de etablerede præster der fører an i udviklingen.

De videnskabsmænd der opfandt atombomben begyndte også at udgive et blad med et dommedagsur på forsiden af hvert nummer — et rystende tegn på deres egen skyldfølelse og et rystende symbol på deres egen tvivl om videnskabens værdi. I dag fornemmer man en skælven i den videnskabelige verden på grund af de voksende vidnesbyrd om universets ’big bang’- oprindelse. Det rejser spørgsmålet om hvad der var før, og videnskabsmændenes mest fundamentale tro rystes når de konfronteres med deres egen manglende evne til at besvare afgørende spørgsmål.“