Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g80 8/6 s. 15
  • Afrikanere ændrer deres livsform

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Afrikanere ændrer deres livsform
  • Vågn op! – 1980
  • Lignende materiale
  • Er Jehovas Vidner skyld i at ægteskaber opløses?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Lad os vandre som Gud har lært os
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Vejen til et lykkeligt familieliv
    Hvordan finder man lykken?
  • Hustru
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Vågn op! – 1980
g80 8/6 s. 15

Afrikanere ændrer deres livsform

I tidsskriftet American Ethnologist forekommer en afhandling om det matrilineære (en form for matriarkalsk) samfund i Zambias Luapula-provins. Forskeren Karla O. Poewe fra universitetet i Lethbridge, Alberta, Canada, beskæftiger sig deri med de forskellige trosretningers indvirkning på luapulanernes skikke. Efter at have tilbragt halvandet år sammen med disse mennesker er Karla Poewe kommet til den slutning at det kun er for Jehovas Vidner det er lykkedes at frembringe „en ændring i deres medlemmers adfærd over for slægtninge, familiemedlemmer og folk de handler med“, mens andre trosretninger „i ringe grad har haft held med at ændre på folks daglige adfærdsmønster og at få den enkelte til at fastholde ændringen“. Forskeren har gjort følgende iagttagelse:

„I landsbyerne nærmer [Jehovas vidners] aktiviteter sig det man ville forvente af de bedste ikke-revolutionære frihedsbevægelser. Lidt efter lidt lægger de enkelte medlemmer deres liv om, og således ændrer de indirekte deres samfund til fuldt og helt at indgå i Guds kommende rige. . . .

Jehovas vidner, hvis troslære i realiteten er et undervisningsprogram der har til formål at tilvejebringe modne tjenere, . . . har blandt deres landsmænd fået ry for at være bundærlige, hvorfor de foretrækkes i stillinger der indebærer omgang med penge.“

I sin beskrivelse af familietraditionerne fortæller Karla Poewe at „det luapulanske matrilineære slægtskabssystem [hvor arvegangen går gennem moderens linje] giver kvinder ret til at råde over jorden, at forlange økonomisk støtte af børnene, og at lade sig skille fra ’uduelige’ ægtemænd“. Forskeren bemærker også: „Kvinderne mener at det er vigtigt at de har let adgang til skilsmisse under forhold hvor mændene ikke er ’opdraget’ til at sørge for kone og børn.“ Hvor godt har Jehovas vidner kunnet hamle op med sådanne overleverede skikke?

Karla Poewe svarer: „Jehovas vidner har i højere grad end medlemmerne af andre trossamfund formået at opretholde varige ægteskaber. Ligesom i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejder, er der sket en forandring i forholdet mellem mand og hustru. De føler sig ikke mere truet men bestræber sig for at samarbejde, for de ved at de skal stå et andet overhoved, nemlig Gud, til regnskab for hvordan de behandler hinanden. Til gengæld for den tillid hustruen viser sin mand (i Luapulas matrilineære samfund er det meget risikabelt for en kvinde at vise en mand tillid medmindre det er hendes broder) opfordres manden til at vokse i modenhed, så han kan røgte sit ansvar og sørge for sin kone og sine børn. Men ud over deres medvirken til dette skifte mellem tillid og ansvar, opmuntres mand og hustru til som enkeltpersoner at opdyrke retskaffenhed (abantu abacishinka). Det at de først og fremmest må vise denne egenskab giver et solidt grundlag for deres ægteskab.“

Hvad siger Karla Poewe om årsagen til denne betydelige ændring af skikkene blandt Jehovas vidner i Luapula-provinsen? „Bibelen betragtes som ’mønster’ for samfundslivet,“ siger hun, og fortsætter: „Ved hjælp af Bibelen frembringer Jehovas vidner i Luapula mennesker der er værdige til at få adgang til en ny verden.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del