Når døden rammer

DEN unge mand var lammet af sorg. Tre alen under ham lå hans storebroder, der netop var blevet begravet.

„Hvorfor skulle han dø?“ mumlede han mens skuldrene rystede på grund af hans hulken. „Hvorfor skal man i det hele taget dø? Hvor er han? Min broder . . . Joel, hvor er du?“ jamrede han halvkvalt.

Joel, der ikke nåede at blive 28 år, var den ældste af otte børn. Hans forældre var jævne mennesker der tjente til livets opretholdelse ved at dyrke et lille stykke jord. De havde ofret meget for at kunne klare udgifterne til hans uddannelse; men da han var færdiguddannet som læge, kendte deres stolthed ingen grænser. De tænkte også: „Nu kan han hjælpe os med de andre børn. Livet vil ikke længere være så vanskeligt.“

Men fem måneder efter at han havde afsluttet sin kandidattid på universitetets hospital, var han død!

Den unge mand ved graven tænkte på alt dette og meget mere. Joel havde været mere end blot hans broder. Han havde været hans rådgiver, arbejdskammerat, ven. Nu var han væk, og det så pludseligt! Det skete en søndag. Det var en kvælende varm dag. Til sine venner på hospitalet sagde Joel at han efter frokost ville „tage sig en dukkert“ i floden, og spurgte om de ville med. Det havde de ikke lyst til, så han gik alene.

Men han kom ikke tilbage i live. Hvilken sorg der ramte hans familie og venner da hans døde legeme senere samme dag blev bragt hjem.

Den unge mand forsøgte desperat at forstå det hele. Ved den kirkelige begravelse havde præsten sagt at Joel var blevet „kaldet til en højere tjeneste“. Folk i landsbyen sagde at han var vendt tilbage til sine forfædre for at leve sammen med dem. De forberedte endda at holde endnu en „begravelse“ for at føre hans ånd ind i forfædrenes åndelige verden.

„Men,“ spekulerede den unge mand, „er min broder virkelig i live nu? Sørger han sammen med mig? Er han lykkelig? Hvor er han? Er hans død enden på alt?“

De fleste mennesker gør sig sådanne tanker når de rammes af sorg ved en af deres kæres død. Tænk på dem der har mistet en elsket ved tragiske ulykker, i krige, eller på grund af pludselig sygdom. Tænk på den moder hvis barn bukker under for døden; på den familie der mister en fader eller moder. Tænk også på alle dem der dør en såkaldt naturlig død.

Har du spekuleret på hvorfor og hvordan døden er blevet accepteret som „naturlig“? Og om døden er enden på det hele? Kan døden besejres?