’Omfanget af menneskenes uvidenhed’

Ifølge den kendte biolog og videnskabsmand dr. med. Lewis Thomas burde menneskene i højere grad være slået af forundring over det skaberværk der omgiver dem. Bladet Smithsonian, der udgives af De forenede Staters nationalmuseum, bemærker at de ting Lewis Thomas har skrevet, understreger „hvor lidt menneskene stadig ved om verden. Han minder os om at omfanget af menneskenes viden er ubetydeligt i sammenligning med omfanget af deres uvidenhed“.

I et interview med Smithsonian bemærker Lewis Thomas at der nu „hersker en langt større følelse af uklarhed med hensyn til naturlovene end der gjorde for 100 år siden“. Han belyser det med følgende eksempel: „Lord Kelvin, en fremtrædende skikkelse inden for fysikken ved århundredskiftet, sagde at man nu var færdig med fysikken, og at hvis han havde været ung, ville han ikke være begyndt at studere fysik, eftersom der ikke var mere at gøre på det område end at bringe orden i nogle få ting. Men så kom kvanteteorien og relativitetsteorien og kvantemekanikken og alt det andet.

I betragtning af hvordan vi er — nogle umættelige, nysgerrige skabninger der hele tiden er interesseret i at udforske, se os omkring og forsøge at forstå tingene — tror jeg ikke at processen nogen sinde får ende. Vi vil aldrig finde løsningen. Jeg kan ikke tænke mig at vi nogen sinde kommer dertil at vi drager et lettelsens suk og siger: ’Nu forstår vi det hele.’ Det vil altid ligge uden for vor rækkevidde. . . . Vi studerer naturen på meget nærmere hold nu end vi nogen sinde før har kunnet. Og i stedet for at det bliver klarere og lettere at forstå det hele, bliver det stadig vanskeligere.“

Journalisten Timothy Ferris, der foretog interviewet, mindede derefter Lewis Thomas om noget som denne tidligere havde skrevet om hvordan folk burde reagere på de undere de ser. „I en beskrivelse af fosterets udvikling, af hvordan hjernen udvikler sig fra det der engang var en enkelt fostercelle, skriver De: ’Folk burde gå rundt dagen lang, al den tid de er vågne, og slået af forundring ikke tale med hinanden om noget andet end denne celle!’“ — April 1980, side 127-142.

Burde en sådan forundring ikke samtidig få os til at tale om Ham som står bag konstruktionen af denne enestående celle?