Hvad ville De gøre hvis De var husvært her?

LAD os sige at De har bygget et smukt hus med udsigt over havet. Ti hektarer med eng, skov og strand hører til. En dygtig indendørsarkitekt har sørget for husets indretning, og udenfor er der pragtfulde blomsterarrangementer, både i altankasser og i parkens blomsterbede. I frugt- og urtehaven er der frugter og grøntsager nok til alle i huset.

Lidt længere borte er der store naturområder. Høje træer omkranser en eng, hvor en rislende bæk bugter sig vej. De vilde markblomster, der som farverige stænk er strøet ud over engen, vugger når en brise fra havet finder vej herind. Den friske lugt af hav, blandet med blomsternes duft, lyden af fuglenes sang og vindens susen i løvet — alt er en fryd for sanserne. Og bag alt dette høres havets regelmæssige bølgeslag fra stranden.

Med en følelse af dyb tilfredshed betragter De Deres værk, huset og dets omgivelser. De får den tanke at også andre skal have lov til at glæde sig over det. De inviterer en stor familie til at flytte ind og overlader den huset med besked om hvordan det skal passes. Og så rejser De selv bort.

Efter nogen tid vender De tilbage — og bliver dybt rystet! Havet er blevet gulbrunt, på stranden er der store oliepletter og affald, træerne er hugget om, engen er brun og trøstesløs, vandløbet er svundet ind, og det der er tilbage er forurenet. Overalt ligger der affald. Fuglene er fløjet væk, blomsterne er borte, frugttræerne er gået ud, og der hvor haven var har man lagt cement.

Malingen på huset er skallet af. Indenfor er gulvene snavsede, møblerne skrammede og væggene overmalede. Køkkenet flyder med madrester og gammel opvask. Fra nogle af rummene høres larmende musik, fra andre høres råben og banden, og i nogle af værelserne bedrives den groveste og mest perverse umoralitet. Den familie der fik huset betroet, har haft stor forøgelse, og dens medlemmer skændes og slås; nogle af dem slår hinanden ihjel.

Hvilke tanker vil De gøre Dem når De ser hvad man har gjort ved Deres hus og dets omgivelser? De har bygget det hele op med egne hænder. Det er Dem der er ejer, beboerne er Deres lejere, men de værdsætter åbenbart ikke hvad De har gjort for dem. De har ignoreret vejledningen for hvordan Deres ejendom skulle passes. Vil De lade disse mennesker blive boende? Hvad vil De gøre?

Bibelen siger at „jorden og dens fylde“ tilhører Gud, Jehova. (Sl. 24:1) Da han havde skabt og indrettet jorden, så han at det hele var „såre godt“. (1 Mos. 1:31) Han skabte menneskene og betroede dem at passe på jorden — både planterne, dyrene og hele miljøet. Hvad ser han nu, 6000 år senere? Hvad mener han om det han ser? Hvad vil han gøre?