Udvikling og lidenskab

DEN engelske journalist Christopher Booker stiller sig neutralt i striden mellem skabelsestilhængere og udviklingstilhængere. Ifølge Londonavisen Daily Telegraph, hvori han redigerer en „lørdagsspalte“, har han fundet „stærke lidenskaber“ på begge sider. „Tilhængerne af en skabelse benægter lidenskabeligt at der har fundet en udvikling sted,“ skriver han. Han mente derfor at et tænkende menneske nok burde „vende sig til den videnskabelige verden for at få en mere plausibel og logisk underbygget forklaring — men kun for at finde lige så stærke lidenskaber bag enhver af evolutionisternes holdninger, hvoraf mange var ret uforenelige med hinanden“.

„Vanskeligheden er at Darwins ’naturlige udvælgelse’, trods alle de afpudsninger den har fået gennem forskningen inden for molekylærbiologien, stadig kun er en teori,“ bemærker Booker, „og tilmed en teori fuld af de største huller og spørgsmålstegn.“

Booker illustrerer dette ved at henvise til de såkaldte „spring på evolutionsstigen . . . såsom øjets opståen, eller fremkomsten af alle de faktorer der adskiller fugle fra enhver anden form for organisme“. Han bemærker at selv den seneste teori, der taler om forholdsvis store udviklingsspring hos isolerede populationer, må regne med „et vist mellemstadium, hvor et dyr for eksempel ville være forsynet med en hinde der endnu ikke var tilstrækkelig udviklet til at sætte det i stand til at flyve, og som samtidig ville begrænse dets smidighed så meget . . . at det snarere ville have hindret end fremmet dets muligheder for at overleve.“ Journalisten fremfører derefter denne anklage:

„Det lykkes de mere ortodokse darwinister at lukke øjnene for betydningen af sådanne spørgsmål. Men ikke nok med det. Meget afslørende tager de med fordoblet iver deres tilflugt til rent dogmatiske påstande, og tyr endnu en gang til et eller to ’typiske tilfælde’ som de ynder at henvise til . . . og som synes at bekræfte dem i deres bekvemme tro men lader alle de virkelig interessante spørgsmål stå fuldstændig ubesvarede.

Nøgleordet er ’tro’. For den i rimelig grad uhildede iagttager er intet mere åbenlyst hos darwinisterne, i alle deres afskygninger og sekter, end at de, i sidste ende og i lige så høj grad som de ’skabelsestilhængere, de kritiserer så skarpt, bygger deres forklaring på livets opståen og udvikling på ren og skær tro.

Deres ’myte’ sætter dem i stand til at se hele livets mysterium som resultatet af blinde, mekaniske kræfter uden at der ligger nogen ’hensigt’ eller ’hjerne’ bag som har styret det hele — så vi derfor kan nyde vor stilling som det sejrende slutresultat af denne proces uden at føle at vi ’står i gæld til nogen’. Det kan virke betryggende — men der er strengt taget intet ’videnskabeligt, ved denne tro.“

[Illustration på side 16]

Udviklingslæren er sand!