„Man kan ikke købe billet til Paradis“

Som 22-årig sagde nordmanden Thor Heyerdahl og hans kone, Liv, farvel til civilisationen og rejste til øen Fatuhiva i Stillehavet. De ville „tilbage til naturen“, om muligt genfinde Paradiset. De ville studere dyre- og planteliv og leve som de første mennesker med et minimum af udstyr. Alt tegnede lyst og lykkeligt i starten. De var selvforsynende med alt spiseligt fra den frodige natur, kokos, ananas, bananer, nødder, appelsiner — lige til at plukke — og fiskeriet var nemt. Men så kom der vanskeligheder. Alvorlig sygdom og sammenstød med de indfødte. Og myggene, fjenden over alle fjender, blev mere og mere uudholdelige. Og en skønne dag måtte de forlade øen. I sin bog Fatuhiva skriver Heyerdahl:

„Vi var kommet til Fatuhiva, fulde af foragt for det tyvende århundredes civilisation, overbevist om at menneskene måtte begynde forfra igen. Vi var kommet for at tage et kritisk overblik over den moderne verden set udefra. Nu sad vi i vores hule med en klippevæg bag os og stirrede ud i det endeløse blå og ventede på muligheden for at vende tilbage — ikke til naturen, men til civilisationen. Nu var vi mildere i vores dom. Vi havde set at vi ville blive splittertossede og få elefantben i Fatuhivas jungle. . . .

Da vi sad på redningsbådens tofter, og vore polynesiske venner roede os ud til den ventende skonnert, rodede jeg efter kvitteringen for vore returbilletter i en muggen kuffert.

’Liv,’ sagde jeg. ’Man kan ikke købe billet til Paradis.’“