Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g82 8/10 s. 5-6
  • „Høge“ og „kyllinger“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Høge“ og „kyllinger“
  • Vågn op! – 1982
  • Lignende materiale
  • Indblik i de homoseksuelles verden
    Vågn op! – 1976
  • Er et liv som homoseksuel virkelig lykkeligt?
    Vågn op! – 1976
  • Homoseksualitetens udbredelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Homoseksualitet — er det virkelig så slemt?
    Vågn op! – 1995
Se mere
Vågn op! – 1982
g82 8/10 s. 5-6

„Høge“ og „kyllinger“

Den nye moral — og dens følger

„Som det gik i Lots dage.“ — Lukas 17:28

HØGENE slår ned på kyllingerne, og landmændene har et ladt gevær klar for at skyde høgene. I dag kan disse ord nogle steder have en anden betydning. „Kyllingerne“ er trækkerdrenge, og „høgene“ er voksne homoseksuelle. Men her hører sammenligningen op. Landmændene mangler. Lovene er utilstrækkelige, håndhævelsen svag, dommerne lemfældige, og „kyllingerne“ bliver „høgenes“ ofre. Det er ikke noget nyt. Sådan var det allerede i Sodoma og Gomorra. Men inden for det sidste årti er „høgene“ blevet mere og mere aggressive i deres jagt på „kyllingerne“. Deres skamløshed har forarget de dele af samfundet der endnu er i stand til at forarges.

I både New York og Los Angeles hævdes det at drenge er mere efterspurgte end piger. En overbetjent i Los Angeles der specielt arbejder med børn, siger: „Tallene for området her viser at mellem 70 og 75 procent er drenge, mens 25 procent er piger.“ I staten Massachusetts har man afsløret en „call-boy“-virksomhed hvor 250 drenge var til rådighed hvor som helst i staten for 400 kroner og opefter. Det viste sig endda blot at være en afdeling af et landsdækkende net med hovedkvarter i Houston, Texas. „Høge“ overalt i De forenede Stater kunne ringe dertil og bestille en „kylling“ pr. telefon. Inden for en halv time ville der stå en dreng ved døren, forudsat at der var dækning via „høgens“ kreditkort.

„Høgene“ har sluttet sig sammen i foreninger og kræver almindelig anerkendelse. Rene Guyon-organisationen, der har hovedsæde i Californien, praler af at have 8500 medlemmer. Deres motto er „sex inden otte, eller det er for sent“. Der er utallige andre organisationer med samme mål — sex mellem mænd og drenge. Der forefindes lister som viser hvor der kan fås drenge i hver eneste af de amerikanske stater. En af disse organisationer opererer fra London og har afdelinger i USA og andre lande. De homoseksuelle presser på for at få lovene ændret så den seksuelle lavalder sænkes og sex mellem voksne og børn legaliseres. De kæmper for børnenes rettigheder, siger de, og stiller sig op som børnenes velgørere. Publikationen Gay Community News siger:

„De homofiles frihedsfront kæmper ikke kun for de voksnes ret til fri homoerotisk udfoldelse, men også for at de millioner af børn i samfundet kan få et frit seksualliv . . . og [for] børnenes ret til at råde over deres egen krop. På et tidspunkt hvor børn mishandles af deres forældre i et omfang som aldrig før, er det ironisk at det er mænd der elsker drenge der hænges ud som de værste forbrydere.“

Skal børnenes rettigheder misbruges til prostitution, ja homoseksuel prostitution? Den påståede interesse for børnenes rettigheder er et skalkeskjul for mænd hvis eneste interesse er tilfredsstillelsen af deres eget perverse seksuelle begær. Når børnene bliver lidt ældre, sætter de „kærlige“ voksne dem på gaden igen og finder sig nye ofre. Hvad enten børnene går frivilligt med til det eller ej, er de for unge til at forstå det valg de træffer, eller til at overskue konsekvenserne. De er ofre, og de bliver tabere. I deres vildfarelse søger de kærlighed og tryghed hos en homoseksuel, og når de en dag bliver sparket ud, nedbrydes de psykisk. Nogle af dem bliver myrdet. En homoseksuel dræbte 33 drenge og gemte ligene under sit hus. Hvad blev der af kærligheden?

Støtten til de homoseksuelle kommer fra de mærkeligste kanter. Bibelen er klar i sit syn på homoseksualitet. Sodoma og Gomorra blev ødelagt fordi indbyggerne var homoseksuelle. Moseloven forbød under dødsstraf homoseksuelle handlinger: „Om nogen ligger hos en mand, på samme måde som man ligger hos en kvinde, da har de begge øvet en vederstyggelighed; de skal lide døden, der hviler blodskyld på dem.“ Samme holdning kommer til udtryk i De kristne græske Skrifter, hvor der om sådanne mænd siges: „Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt.“ — 3 Mosebog 20:13; Romerne 1:26, 27.

På trods af disse fordømmelser i Bibelen er der mange kirker og gejstlige der taler de homoseksuelles sag. Det forekommer for eksempel i San Francisco, hvor 30 procent af indbyggerne er homoseksuelle. En avis skriver: „En stor del af tolerancen kommer, måske noget overraskende, fra de religiøse samfund — fra de større protestantiske, anglikanske og romersk-katolske kirker og de jødiske synagoger. . . . Den 50-årige Otto Sommers, der er præst for [staten] Maines 250 menigheder af United Church of Christ, . . . siger: ’Homoseksuel sex er, ligesom heteroseksuel sex, en Guds gave der falder ind under kærlighedens bud. Vi lever alle under Kristus.’“

Men uanset hvad mange af vore dages religiøse ledere og deres kirkeretninger siger, har Jehova Gud ikke ændret sit syn på homoseksualitet. Og om forholdene på jorden ved sin genkomst sagde Jesus: „Som det gik i Lots dage . . . vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ — Lukas 17:28-30.

[Ramme på side 5]

„Endnu før de havde lagt sig, stimlede byens folk, indbyggerne i Sodoma, sammen omkring huset, både gamle og unge, alle uden undtagelse, og de råbte til Lot: ’Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem!’“. — 1 Mosebog 19:4, 5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del