Er det „bare et arbejde“?

Hvordan ser videnskabsmænd og specialister på at ofre deres tid og kræfter på at fremstille våben der er mere og mere dødbringende og ødelæggende? En der har arbejdet inden for „faget“ i over 30 år siger at det er få der holder op med våbenfremstilling af samvittighedsgrunde. „Sandheden er den,“ siger han, „at når først de er kommet ind i det, er det meget få der tænker ret meget over det. . . . Mine kolleger som arbejder med atomvåben gør det ikke fordi de har lyst til at lave lige netop dét. De gør det fordi de er atomfysikere.“ En anden ekspert mener at hans samvittighed er ren: „Eftersom vi nu har et militær, er det bedste vi kan håbe på, efter min opfattelse, at ingen bliver så skør at han starter en krig.“ Han indrømmer imidlertid at selv denne indstilling er sjælden. „Jeg vil tro at kun omkring 10 procent af mine kolleger deler min uro. Og andre 10 procent går måske til den anden yderlighed og gør alt hvad de kan for at give os militær overlegenhed. Men jeg tvivler på at de øvrige 80 procent tænker ret meget over det. For dem er det bare et arbejde.“