„Alle bække løber i havet“

● „Alt rindende vand i verden ender i havet, men det kværner bare sine strømme rundt og rundt som i en heksegryde, mens overfladen roligt hæver og sænker sig ved flod og ebbe, uden at tænke på at løbe over, . . . For mennesket er hav og himmel blevet to symboler på det uendeligt store, evige og uforanderlige.“ Sådan skriver Thor Heyerdahl i sin bog Fatuhiva. (Lademanns Forlag, 1974, side 290, 293) Men er havet uendeligt? Forfatteren svarer: „Havet er så utroligt meget mindre end vi har på fornemmelsen. Så lille at et par milliarder mennesker, der daglig travlt skyller alt deres ultramoderne affald ud i det fra alverdens kloakker, er i stand til at dræbe vor klodes maritime hjerte ved at pumpe gift ind i alle dets årer. . . . Havet er bare en indsø, og dets uendelighed er et synsbedrag. . . . Det render ikke over, fordi den regn og de floder der løber ud i havet nøjagtig er summen af alt det som fordamper fra dets overflade og nok en gang vender tilbage via skyerne.“

For omkring 3000 år siden skrev kong Salomon: „Alle bække løber i havet, men havet bliver ikke fuldt; det sted, til hvilket bækkene løber, did bliver de ved at løbe.“ (Prædikeren 1:7) Forureningen af verdenshavene går ikke upåagtet hen. Skaberen har givet os sit ord for at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“ og genindføre et paradis. — Åbenbaringen 11:18; 21:3, 4.