De modne år — en gylden tid eller en krisernes tid?

„LIVET begynder ved de 40!“ siger man. Og mange midaldrende mennesker er helt enige i dette synspunkt. En kvinde har sagt: „Jeg kunne oprigtig talt ikke tænke mig at være 18 år igen. Jeg er meget lykkeligere nu, hvor jeg er i 50erne, end jeg har været i årevis.“

Ja, for nogle er de modne år „en gylden tid“. De råder over den visdom som årenes erfaring giver, og føler derfor at de i rimelig grad har styr på deres liv. De bliver heller ikke overdrevent modløse ved udsigten til at børnene flytter hjemmefra. I stedet ser de at de nu får mere tid til sig selv og til samvær med ægtefællen. De synker ikke hen i sløv uvirksomhed, men er travlt optaget af meningsfyldte gøremål.

Andre er imidlertid ikke så optimistiske. ’Når man bliver 40,’ siger de, ’står man ikke på tærskelen til noget som helst — man er bare ved at blive gammel.’ Og det er måske ikke uden grund at de nærer bange anelser. Alderdomsprocessens første små tegn har måske bragt dem helt ud af ligevægt, så de føler det ligesom manden der sagde: „Når jeg ser poserne under mine øjne ved jeg at det er sket med mig. Det eneste der venter mig nu er kirkegården.“

Økonomiske problemer kan også være en belastning for dem. Måske plages de af ensomhed. Og når helbredet lidt efter lidt svigter og døden for første gang spøger i deres tanker, begynder de måske at tvivle på om der overhovedet har været en mening med deres liv, og om fremtiden kan tilbyde dem noget af værdi. ’Gid man var ung igen,’ sukker de måske.

Bibelen siger imidlertid: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Om de modne år bliver „en gylden tid“ eller en krisernes tid, afhænger i høj grad af hvad man har „sået“ i sine yngre år — hvilke værdier man har lagt vægt på, hvilke vaner man har tillagt sig og hvilke mål man har haft med sit liv. De fleste af os bliver midaldrende. Lad os derfor undersøge nogle af de muligheder — og problemer — det indebærer.