Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g84 22/1 s. 15
  • Er verden gået af lave?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er verden gået af lave?
  • Vågn op! – 1984
  • Lignende materiale
  • Hvorfor taber man kampen mod lovløsheden?
    Vågn op! – 1976
  • Hvor faren ligger
    Vågn op! – 1976
  • Politifolk — Undertrykkere eller beskyttere?
    Vågn op! – 2002
  • Politifolk — Hvad er deres fremtidsudsigter?
    Vågn op! – 2002
Se mere
Vågn op! – 1984
g84 22/1 s. 15

Er verden gået af lave?

DET spørger man ofte sig selv om når man hører hvad mennesker kan få sig selv til at gøre. Her er nogle eksempler:

● Dorice, en ung kvinde fra Queens i New York, blev forskåret i ansigtet og på benene af en ukendt mand, som forsvandt efter overfaldet uden at sige et ord. Hun blødte kraftigt, og for at få hjælp ringede hun på dørklokkerne hos adskillige beboere i en nærliggende ejendom. Nogle af beboerne ringede til politiet, men ingen ville lukke hende ind eller hjælpe hende. Hvorfor ikke? Åbenbart fordi de var bange. „Hvor er verden grusom,“ sagde Dorices moder bagefter.

● Et fly styrtede ned i nærheden af lufthavnen i Detroit i USA. En mand lå døende på jorden, og en anden var hårdt såret. Da redningsfolkene ankom opdagede de at de to sårede allerede var blevet frarøvet deres tegnebøger og andre værdigenstande. I New York-avisen Daily News blev de ukendte gerningsmænd beskrevet som ’djævelske ligrøvere’.

● En chauffør mistede herredømmet over en lastvogn, kørte ind over et fortov og ramte en moder så hun tabte sin fireårige søn, som hun havde båret i armene. Moderen frygtede at drengen var dødeligt såret og råbte: „Du må ikke dø, du må ikke dø!“ Chaufføren som var uskadt, sprang ud af bilen for at hjælpe drengen og hans panikslagne moder. Da menneskemængden på fortovet nu så at ingen passede på lastbilen, blev vognen straks stormet og plyndret, samtidig med at de plyndrende begyndte at slås indbyrdes for at få fat i de træningstrøjer bilen var læsset med. „Det er et meget sørgeligt syn,“ sagde en forbipasserende. „Det er som i en jungle.“ Drengen havde fået bækkenbrud og ribbensbrud.

● En lektor i psykologi og hans elever gennemførte i en periode på to år en række „falske forbrydelser“ i gaderne i forskellige byer, for at undersøge hvordan øjenvidner ville reagere. Hvad fandt han? I de fleste tilfælde ingen reaktion! Under et simuleret biltyveri kom der en og tilbød at hjælpe med at brække bilen op. En anden gang „stjal“ de ganske åbenlyst en motorcykel. Femten meter derfra holdt en politivogn, men ingen greb ind. Et andet optrin bestod i at lukke en tilsyneladende bevidstløs mand nede i bagagerummet på en bil. I New York var der kun 3 procent af „forbrydelserne“ der blev meldt af vidner. I byer som Boston og Miami skete der overhovedet ingen anmeldelser.

● En 26-årig mand, nedtrykt og uden venner, klatrede nytårsaften op i toppen af en fabriksskorsten og råbte: „Jeg vil ikke leve længere!“ Tre betjente fra politiets særtjeneste ankom hurtigt. De klatrede op i skorstenen for at hjælpe ham ned. Pludselig gik et automatisk anlæg i fabrikken i gang, så der kom røg ud af skorstenen; den unge mand var nær ved at kvæles og miste sit tag. En hob der havde samlet sig ved foden af skorstenen fulgte interesseret med i dramaet. Nogle løftede knyttede næver og råbte ukvemsord efter manden. Andre råbte: „Spring! Lad ham dog springe.“

Er verden gået af lave? Meget tyder på det.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del