Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g83 8/10 s. 13
  • Truede dyrearter

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Truede dyrearter
  • Vågn op! – 1983
Vågn op! – 1983
g83 8/10 s. 13

Truede dyrearter

„En rapport fra Verdensnaturfonden oplyser, at de indiske elefanter, der tilbedes af hinduerne, og som nu kun eksisterer i et antal af cirka 16.000, langsomt er ved at dø ud,“ meddeler Holbæk Amts Venstreblad. „Mere end to tredjedele af de 84.000 kvadratkilometer fugtige, tropiske, indiske skove, hvor elefanterne lever vildt, er blevet berørt af menneskenes fremrykning, sagde direktøren for det indiske forstvæsen, A. B. Chowdhury, på en nylig konference om elefanternes fremtid.“ Vildtbetjente oplyser, at de i den østlige stat Vestbengalen har fundet mange elefanter der var blindet af skud fra lokale landmænds primitive ofte hjemmelavede geværer. Der er dog nogle indiske elefanter der trives. „Eliten blandt elefanterne er dem, der holdes ved hindutempler, især i det sydlige Indien. Disse dyr bliver smykket med juvelbesat seletøj og kostbare dækkener og deltager i processioner på de særlige ’elefantdage’.“ — 28. april 1983.

Belgiens hovedstad Bruxelles er blevet centrum for en international storhandel med truede dyrearter. Smuglere af eksotiske dyr opnår sortbørspriser på chimpanser, bjerggorillaer, geparder, flamingoer og andre dyr. „I løbet af tre uger blev 27 chimpanser fundet i biler, skjult på selv de mest usandsynlige steder,“ siger en belgisk dyreværnsekspert. Det siges at smuglerierne fortsætter med kæmpefortjenester.

Den nuværende tørke i Afrika udgør endnu en fare for mange dyrearter. Store skovområder står nøgne, og for græssende dyr er der intet at æde. I Zimbabwe er man begyndt at indfange næsehorn, sabelantiloper og andre vilde dyr for at lade dem overleve den tørre sommer i reservater, hvor man sørger for vand og græs til dem. Mange af dyrene er stærkt udhungrede. De bliver sluppet fri til marts næste år, når sommeren på den sydlige halvkugle ender — hvis det regner og græsset gror igen. — Kristeligt Dagblad, 29. juli 1983.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del