Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g83 22/12 s. 14
  • „Denne generation“ er her stadig

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Denne generation“ er her stadig
  • Vågn op! – 1983
Vågn op! – 1983
g83 22/12 s. 14

„Denne generation“ er her stadig

„Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker,“ sagde Jesus da han beskrev „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3, 34) De forhold som han sagde ville indtræffe — store krige, hungersnød, jordskælv, udbredt frygt, sygdomme der breder sig voldsomt, og forkyndelse af Riget — har alle vist sig siden året 1914, da den første verdenskrig brød ud. (Mattæus, kapitel 24; Lukas, kapitel 21) Men hvor længe skulle denne generation leve? Er den stadig repræsenteret?

Den sydafrikanske avis Die Vaderland har bragt en rapport om de nylig frigivne resultater af en folketælling i 1980, der viser at mange af denne generation fra 1914 stadig lever i dag. Et stort antal af befolkningen i Sydafrika er mennesker der var 14 år eller ældre da verdenskrigen brød ud i 1914. Da folketællingen blev foretaget levede der stadig næsten 50.000 mænd og kvinder der var født i eller før år 1900 — det svarer til cirka én ud af 500 af landets befolkning. „Tallene fra folketællingen viser også at der nu er 10.480 mennesker i Sydafrika der er over 100 år,“ fortæller avisen.

Hvis disse befolkningstal er repræsentative for størstedelen af verden, bliver det åbenbart at en stor del af generationen fra 1914 stadig lever i dag. Deres antal daler naturligvis hele tiden, og vi kan derfor tillidsfuldt se frem til at „enden“ vil komme inden for den nærmeste fremtid, og blive fulgt af den tid hvor Guds messianske rige vil være den eneste regering der hersker over jorden. — Mattæus 24:14; Åbenbaringen 21:1-5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del