’Undervis forældrene’
„Vi står over for en uformindsket ’epidemi’ — graviditet blandt stadig yngre piger,“ siger dr. Lucie Rudd i bogen Self-Destructive Behavior in Children and Adolescents. (Selvødelæggende adfærd hos børn og unge).
Dr. Rudd fortæller hvad hun har erfaret gennem sit arbejde på et hjem for unge piger: „Når en ung pige har savnet følelsen af at være elsket og af at nogen har omsorg for hende, og især hvis hun har været i pleje eller på institution, forestiller hun sig ofte at hun, ved selv at få et barn, vil kunne finde al den kærlighed hun har savnet, og at hun da vil leve lykkeligt alle sine dage.“ Men vil virkeligheden svare til denne forestilling? Dr. Rudd fortsætter: „Hun aner ikke hvor megen tid og opmærksomhed et lille barn kræver.“
Nogle mener at denne „epidemi“, graviditet blandt teenagere, kan begrænses gennem seksualundervisningen i skolen. Men som dr. Rudd bemærker: „Forældre ønsker ikke at hvem som helst skal lære deres børn om forplantningen. Det virker som om de er bange for at dele deres ansvar med nogen uden for familien. Det skaber fjendtlighed. Samtidig ser det ud til at de ikke er i stand til at tale med deres børn om kærlighed, forplantning og kønsdrift på en naturlig måde. Måske . . . bør vi undervise forældrene.“