Træer hjælper
„Hvis en patient der lige har fået sin galdeblære fjernet ved en operation, ikke har andet at se på gennem hospitalsvinduet end en stenmur, får han brug for flere og stærkere doser af smertestillende midler og mere pleje end den der gennem sit vindue kan se et træ med løv.“ Denne konklusion stammer fra Roger Ulrich ved Delaware-universitetets geografiske institut, og han er nået til sin opfattelse efter at have fulgt patienter ved et hospital i Pennsylvanien, fortæller bladet New Scientist. Patienter med udsigt til en stenmur har hospitalsophold på gennemsnitlig 8,7 dage, sammenlignet med 7,96 dage for patienter med udsigt til træer. For langtidspatienter kan det dog være mest gavnligt at have udsigt til en gade med masser af liv, siger Roger Ulrich.