Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g85 8/2 s. 20
  • En kæmpes tørst stilles

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En kæmpes tørst stilles
  • Vågn op! – 1985
  • Lignende materiale
  • Mexico City — et uhyre der vokser og vokser?
    Vågn op! – 1991
  • Helhjertet tjeneste for Jehova trods prøvelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
  • Kor
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Er vandet ved at slippe op?
    Vågn op! – 2001
Se mere
Vågn op! – 1985
g85 8/2 s. 20

En kæmpes tørst stilles

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Mexico

MEXICO CITY er med sine cirka 17 millioner indbyggere måske nu verdens største by. At skaffe tilstrækkeligt med vand til et så stort byområde er ikke let.

Hver indbygger bruger i gennemsnit 360 liter om dagen — det svarer til 1520 kopfulde! Og problemet vil vokse. Man anslår at Mexico City i år 2000 vil have en befolkning på 28 millioner. Disse udsigter har udløst en intens søgen efter en vandforsyning der kan dække behovet både nu og i fremtiden.

Indtil 1982 blev Mexico City forsynet med vand fra talrige brønde og kilder, samt fra nogle floder der strømmede ned fra bjergene mod syd og vest. Man har imidlertid hele tiden udvundet størstedelen af drikkevandet af byens svampede undergrund, som består af 85 procent vand. Men som følge af at man bruger mere vand end der tilføres ved nedbør, synker byen langsomt. Nogle bydele synker hele 30 centimeter om året.

For at rette op på situationen har Mexico City overvejet at udnytte Cutzamala-floden og dens bifloder. Der var imidlertid to hindringer som måtte overvindes. Den ene var afstanden. Floden ligger cirka 200 kilometer fra Mexico City. Et andet og større problem var at vandet måtte hentes op til et 2000 meter højere niveau! Forestil dig hvilken enorm opgave det må være at lede vand op i en højde der svarer til næsten fem gange den højeste bygning i verden!a

Vandet fra Cutzamala-floden blev i forvejen ledet 900 meter op til Colorines-reservoiret, men måtte nu sendes endnu 1100 meter op. Mængden måtte desuden øges med vand fra mindre reservoirer indtil vandet nåede frem til Mexico City. Aldrig før i vandværkernes historie har man planlagt at pumpe så meget vand op i en sådan højde.

Indtil videre er kun det første af tre stadier blevet færdiggjort, men allerede nu leveres der 4000 liter vand i sekundet fra Villa Victoria-reservoiret. Ifølge planen skulle Mexico City i oktober 1984 modtage 2000 liter mere i sekundet, og man håber at målet på 19.000 liter i sekundet vil blive nået i 1987.

Indbyggerne i Mexico City har ikke blot grund til at være taknemmelige mod de ingeniører og andre der arbejder på „Cutzamala-systemet“, men også mod Ham som ved hjælp af „regn fra himmelen“ forsyner hele menneskeheden med vand. — Apostelgerninger 14:17.

[Fodnote]

a Sears Tower i Chicago i De forenede Stater er 443 meter højt.

[Kort på side 20]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

KORT OVER MEXICO

Mexico City

Colorines-reservoiret

Balsas-floden

Cutzamala-floden

Villa Victoria-reservoiret

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del