Fra vore læsere

Bekymring om karakterer Tak for den realistiske og praktiske vejledning i artiklen „Unge spørger: Hvorfor bekymre sig om sine karakterer?“ (8. juli 1984) Jeg ved af egen erfaring at det hjælper at følge disse råd. Da jeg gik i skole var jeg blandt dem der fik de bedste karakterer. Og hvorfor? Fordi jeg lyttede opmærksomt når læreren talte, og fordi jeg frimodigt deltog i klassedrøftelserne og stillede spørgsmål.

R. V., Italien

Jeres artikel om karakterer har været en stor hjælp for mig. Nu er jeg kun halvt så nervøs for eksamen. Førhen var jeg altid meget bekymret for hvordan det skulle gå ved eksamen, selv om der egentlig ikke var nogen grund til det, da jeg klarer mig godt i skolen.

M. M., Vesttyskland

Kærlighedsromaner Jeg har lige smidt 90 kærlighedsromaner ud, og det var et meget stort skridt for mig. Det var jeres artikel „Tager man skade af at læse kærlighedsromaner?“ (22. marts 1984) der gav mig det nødvendige skub til at skille mig af med dem.

E. R., Brasilien

Modstand mod voldtægt Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for artiklen med titlen „De modsatte sig voldtægt“. (8. juni 1984) For kort tid siden, da jeg var på vej hjem omkring klokken 20.15, blev jeg angrebet af en mand. Jeg kom straks i tanker om den førnævnte artikel og begyndte at skrige. Efter et stykke tid, da jeg ikke ville føje ham i hans krav om at jeg skulle være stille, skreg jeg igen, denne gang: „Jehova, hjælp!“ Min angriber slap mig og gik sin vej. Uden jeres artikel ville jeg ikke så let have været i stand til at beskytte mig.

L. G., Canada

Jeg værdsætter artiklerne i Deres blad, især artiklen om voldtægt. Som lærer i folkeskolen var jeg i stand til at dele oplysningerne med hele klassen. Mange blev ret overraskede og har nu en ny holdning til voldtægt.

A. C., Virginia

Hyperaktive børn Tusind tak for artiklen om hyperaktive børn. (22. september 1984) Jeg har en 15-årig søn der er hyperaktiv. Jeg er glad for at dette emne er blevet taget op, for de der ikke selv står i situationen kan ikke helt forstå min søn. De tror at han er forkælet og skulle tugtes noget strengere. Jeg er alene, og det er derfor endnu sværere for mig at klare problemet. Min søn har overvundet nogle af symptomerne på hyperaktivitet men kæmper stadig med andre, skønt de ikke er så voldsomme som for nogle år siden.

A. H., New York