Fra vore læsere

Teenageægteskaber Mange tak for jeres artikler „Teenageægteskab — sorg eller glæde?“ og „Unge spørger: Hvor klogt er det at gifte sig som teenager?“ (8. februar 1984) Jeg må indrømme at erfaringerne i begge artikler beskriver min situation som den er nu. Hvis disse artikler var blevet udgivet før jeg traf beslutning om at gifte mig, kunne jeg ganske afgjort have truffet en mere fornuftig afgørelse. Nu erfarer jeg den følelsesmæssige smerte. I må endelig fortsætte med at udgive artikler som disse, så andre kan læse dem og få det rigtige syn på sagen inden de indgår ægteskab.

E. B., Nigeria

Forbedret indlæring Jeg vil gerne takke jer fordi I udgiver artikler der ikke bare er interessante men også belærende og praktiske. Jeg tænker især på følgende artikler: „Har dit barn svært ved at lære?“ (22. august 1983), „Er mit barn hyperaktivt?“ (22. september 1984), „Unge spørger: Hvordan kan jeg forbedre min lektielæsning?“ (22. november 1984) og „Du kan blive bedre til at læse!“ (8. december 1984). Jeg er lærerstuderende ved det mexicanske statsuniversitet. Da jeg skulle læse til eksamen var der mere stof end jeg kunne overkomme, men ved at anvende jeres forslag i mine studievaner blev jeg nummer 1 blandt de seks studenter der bestod eksamen, ud af et hold på 25. Jeg vil gerne opfordre alle unge der modtager Vågn op! til ikke at gå glip af en eneste artikel. De vil alle være en hjælp for dig til at forbedre din livsform.

J. B. G., Mexico

Om at se TV Jeg skriver angående jeres artikel „Unge spørger: Er der overhovedet noget jeg kan se i fjernsynet?“ (22. februar 1985) I citerede forfatteren Vance Packard for at have sagt at „forældre som sætter deres fjernsyn på pulterkammeret sandsynligvis overreagerer“. Jeg vil gerne fortælle om de erfaringer vi har gjort i vores familie. For godt to år siden havde vi et møntboks-TV der var udstyret sådan at man altid kunne finde noget at se, uanset tidspunktet på døgnet. Det var netop hvad vi benyttede os af. Så for at skære udgifterne ned besluttede vi at få afbrudt antennetilslutningen og gemte fjernsynet af vejen. Nu er alle i familien ivrige læsere. Min datter er faktisk den bedste til læsning i sin klasse. Vi er også begyndt at spille på forskellige musikinstrumenter. Min mand spiller klaver og jeg spiller banjo. Vores yngste, der nu er to år, spiller også klaver, men på sin egen måde. Vi sparer ikke blot penge, men er også blevet knyttet nærmere til hinanden som familie. Vi har fundet mange andre værdifulde gøremål at bruge vores tid på, og vi keder os aldrig.

J. A. U., Californien