Regndans i fortidens Grækenland

REGNDANSE og forskellige former for bønner om regn fandtes blandt praktisk taget ethvert folkeslag i fortiden, og grækerne var ingen undtagelse. Blandt landbefolkningen var der især ét af de mange ritualer der var særlig populært. Det var perperuna, en bøn til guderne om „rigelig regn“.

Perperuna er ganske enkelt den røde valmue der om foråret vokser overalt ude på landet i Grækenland. Foråret er desuden den tid på året hvor regnen skal falde for at der kan blive en rigelig høst om efteråret. Hvis regnen udebliver kan det medføre en katastrofe for befolkningen i landsbyerne. For at bønfalde guderne om gunst og velsignelse — og om en gave i form af regn — udførte bønderne i landsbyerne deres perperuna-ritual.

Under festlighederne blev landsbyens unge piger samlet på det lokale torv. Én blev udvalgt og klædt ud som perperuna. For at appellere til gudernes medynk udvalgte man som regel en fattig, forældreløs pige. Man trak så en gammel kjole ned over hovedet på hende og udsmykkede den med vidjegrene, blade, blomster og grønt græs så hun bogstavelig talt var dækket fra top til tå. Denne forklædning var så tæt at hun dårligt kunne se gennem den. Så blev perperuna ført rundt i landsbyen og lignede mest af alt en omvandrende busk.

Ifølge traditionen var perperuna symbolet på den afsvedne jord. For at slukke hendes tørst og få hende til at give et stort udbytte, førte landsbyboerne hende fra hus til hus, mens de andre piger fulgte lige efter og sang følgende sang så højt de kunne:

Perperuna går sin gang,

be’r til Gud med højlydt sang.

Herre Gud, lad regnen falde,

genopliv dog alt og alle,

giv vort korn den rette væde,

at vor høst må bringe glæde.

Når processionen kom hen til et hus, tog husmoderen imod perperuna ved at hælde vand over hende, idet hun råbte: „Rigelig regn! Rigelig regn!“ Efter at være blevet gennemblødt på denne måde rystede perperuna sig kraftigt, så vandet der sad i græsset og på bladene sprøjtede omkring og faldt som regn.

Efter at have været en tur rundt i hele landsbyen blev perperuna til sidst af landsbyboerne ført hen til et vandløb. Her kastede de hende tre gange i vandet, mens de råbte: „Rigelig regn! Rigelig regn!“

Indtil omkring den første verdenskrig var skikken med perperuna almindelig i hele Grækenland. Den blev fejret i forskellige områder under en mangfoldighed af lignende navne, som for eksempel paparuna, perperitsa, ververitsa. Selv om det hævdes at denne skik er afskaffet og kun fejres i fjerntliggende landsbyer, er den i mange områder blot blevet afløst af religiøse processioner der er godkendt af kirken, men som har den samme hensigt. Sammenblandingen af trolddom, overtro og religion er dybt forankret i folks liv, selv i de såkaldt kristne lande.