En ny definition af forældreværdigheden?

KAN man omdefinere forældreværdigheden? Ja, hvis man skal tro titlen på en artikel i The New York Times: „Nye forplantningsmetoder omdefinerer forældreværdigheden.“ Engang var der kun én måde man kunne få børn på, men den moderne teknologi har muliggjort variationer der rejser foruroligende problemer.

Hvilke „nye forplantningsmetoder“ er der tale om? Avisen nævner fem: (1) Kunstig befrugtning af hustruen (med sæd fra hendes mand eller en donor). (2) Ægtransplantation. Hvis hustruen ikke kan producere levedygtige æg, kan en anden kvinde befrugtes med mandens sæd. Det befrugtede æg fjernes dernæst fra den kvindelige donor og implanteres i hustruens livmoder. (3) ’Reagensglasmetoden.’ Et æg fra hustruen fjernes og befrugtes i laboratoriet med mandens sæd, hvorefter det atter implanteres i hustruens livmoder. (4) Surrogatmødre. Hvis hustruen ikke er i stand til at gennemføre et svangerskab, kan en anden kvinde kunstigt befrugtes med mandens sæd og føde barnet for dem. (5) Nedfrysning. Både sæd og befrugtede såvel som ubefrugtede æg kan nedfryses til senere brug ved en af de ovennævnte metoder.

Formålet med disse nye måder at få børn på er at hjælpe par hvor enten manden eller kvinden er ufrugtbar. De juridiske problemer der opstår ved brug af sådanne metoder er blevet drøftet ved en konference i Cambridge i Massachusetts. Deltagerne drøftede spørgsmål som: Hvilken status har et foster i et laboratorium før det implanteres? Hvad skal man stille op med nedfrosne fostre hvis begge ’forældrene’ dør? Det blev også påpeget at „intet i loven [i De forenede Stater] i øjeblikket hindrer åbning af ’butikker med frosne fostre’, hvorfra genetisk materiale kunne sælges kommercielt“.

Den omstridte ordning med surrogatmødre gav anledning til særlig vanskelige spørgsmål. Kan man sige at en surrogatmoder, der betales for at ’bære’ det ufødte barn, sælger sit barn? Hvem er ansvarlig for barnet hvis hverken parret eller surrogatmoderen ønsker det — måske fordi det bliver født med et handicap? Hvad nu hvis surrogatmoderen ønsker at beholde barnet efter fødselen? Hvilke rettigheder har det par som har foranlediget at arrangementet blev truffet?

Ja, der opstår særdeles vanskelige moralske og juridiske spørgsmål når, som dr. George J. Annas udtrykker det, ringen sluttes: I stigende omfang dyrkes det seksuelle samkvem uden at der finder nogen befrugtning sted, og nu kan forplantningen foregå uden noget seksuelt samkvem.