Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g86 8/5 s. 23
  • En musik der nedbryder værdinormer

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En musik der nedbryder værdinormer
  • Vågn op! – 1986
  • Lignende materiale
  • Kan jeg virkelig tage skade af musik?
    Vågn op! – 1993
  • Er det i orden at se musikvideoer?
    Vågn op! – 2003
  • Nyheder på nært hold
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Er det forkert at gå til rockkoncerter?
    Vågn op! – 1995
Se mere
Vågn op! – 1986
g86 8/5 s. 23

En musik der nedbryder værdinormer

„Punk rock og heavy metal er den endelige filosofiske afslutning på en 30-årig revolution i rock and roll’ens oprørskhed,“ siger Darlyne Pettinicchio, der er tilsynsværge i Californien. For de fleste børn er punk- og heavy-metal-musik et forbigående lune; men for andre lyttere, advarer Pettinicchio i Santa Barbara News-Press, „er det en livsform, en ændring af deres værdinormer“. Hun bemærker at „tilhængerne lader deres troskab komme til udtryk i had, vold, stofmisbrug, drikkeri, sex og død. De ender i ungdomsretten, på sindssygehospitaler og på kirkegården.“

Forældre kan måske nægte deres børn at gå til koncerter hvor der spilles punk rock og heavy-metal, men tilsvarende musik-videofilm vises undertiden også i fjernsynet. „Disse musik-videofilm tilskynder børn til at være voldelige og brutale mod sig selv og andre,“ siger Pettinicchio. „Det er særlig foruroligende at se hvordan kvinder skildres“ i disse videofilm. „Kvinder slæbes rundt, indespærres eller føres i snor som hunde.“ Nogle vender sig til satandyrkelse. „Vi ser stadig flere der involveres i djævledyrkelse, og de er stolte af at kunne kommunikere gennem okkulte symboler som de fleste af os end ikke ville bemærke.“

Hun mener at børn gerne vil have normer og regler for hvordan de skal opføre sig. Hvis de ikke får dem af deres forældre, vil de søge dem hos deres kammerater i de grupper de kommer i. Hun råder forældre til at give deres børn „påbud — det vil sige ingen valgmuligheder, ingen diskuteren frem og tilbage, men klart formulerede regler uden smuthuller“.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del