Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/3 s. 24-26
  • Bløde koraller — havets blomsterdyr

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bløde koraller — havets blomsterdyr
  • Vågn op! – 1989
  • Lignende materiale
  • Korallen — truet og ved at uddø
    Vågn op! – 1996
  • Koraller
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • „Det røde guld“ fra Middelhavet
    Vågn op! – 2002
  • Et besøg ved Det Store Koralrev
    Vågn op! – 1991
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/3 s. 24-26

Bløde koraller — havets blomsterdyr

HVAD kommer du til at tænke på når du hører ordet koraller?

Måske kommer du i tanker om at koraller er det grundmateriale hvoraf mange tropeøer og sandstrande er dannet. Hvis du har været på De Caraibiske Øer har du måske endda boet i et hus bygget af koralblokke der er skåret ud af undergrunden. Eller det kan være du kommer til at tænke på et yndlingssmykke fremstillet af ædelkoral. Det er uden tvivl den slags koraller der hentydes til i Ordsprogenes bog, i beskrivelsen af hvor værdifuld en dygtig hustru er for sin mand. — Ordsprogene 31:10.

Koraller er som oftest kolonier af koraldyr eller polypper, som de også kaldes. Grunden til en koral lægges af en polyp der begynder tilværelsen som en ganske lille larve, som efter at være blevet frigjort fra moderdyret bevæger sig rundt i de frie vandmasser indtil den finder et egnet sted hvor den kan fæstne sig permanent. Hos de hårde koraller begynder dannelsen af skelettet så snart larven har fundet sikkert fæste. Den begynder da at udskille kalciumkarbonat, der bliver til et hårdt udvendigt skelet. Sådanne koraller kan vokse op til omkring 100 millimeter om året.

Men vidste du at en koral også kan fremtræde som en blød, sart blomst? Skønt alle koraller hører til dyreriget findes der adskillige varieteter af bløde koraller som ved første øjekast faktisk har større lighed med blomstrende planter end med dyr. Derfor kaldes de blomsterdyr. Også de bløde koraller begynder tilværelsen som svømmende larver, men de danner sjældent et massivt kalkskelet. Disse kødfulde koraller kan derfor vokse hurtigere og er langt mindre bestandige end de hårde koraller.

En af disse koralformer er stor, gummiagtig og grenet. Den holdes udelukkende i facon af kalkspikler (små stave af kalciumkarbonat) samt af det væsketryk korallen opretholder i det kødfulde væv ved at indtage havvand. Dette tryk er ikke særlig stort, men tilstrækkeligt i forhold til det omgivende vand. Denne koralform bliver på grund af sin opbygning sjældent mere end én meter høj og foretrækker laguner og rolige havområder.

Når disse koraller er helt udspilede er de meget smukke og minder om en herlig, spraglet blomsterhave. De gennemskinnelige legemer er en fryd for øjet når de fanger lyset og farven i det omgivende vand, og grenene er fyldt med hvide, gule, gyldne, lyserøde, mørkerøde eller violette polypper.

En anden type bløde koraller ligner nærmest margueritter. Der findes flere forskellige blomsterkoraller som hver især kendetegnes af det antal „kronblade“ eller rettere tentakler der omgiver polyppens mund.

Skønt disse sarte hvide eller læderbrune koraller ikke er så farverige som de grenede koraller, er de på grund af deres størrelse og facon ikke desto mindre et smukt syn, som de står der ude på revet. En sådan koralkoloni kan nå en diameter på op til 6 meter og kan give en dykker indtryk af at han betragter en hel margueritmark der bølger hen over det kuperede terræn. Det ser nøjagtig ud som om en brise får blomsterne til at bevæge sig når polypperne roligt svajer frem og tilbage i takt med strømningerne i vandet.

En af dykkernes yndlingskoraller er søviftekorallen. Når en sådan koloni af koraldyr er helt udvokset er den fantastisk smuk og majestætisk at se til. Søviftekorallerne er nært beslægtede med de bløde koraller, men tilhører på grund af deres særlige bygning en særskilt gruppe der kaldes hornkoraller. Hos disse koraller sidder polypperne i et blødt lag af væv der omgiver et indre, hornagtigt akseskelet. Dette skelet består af gorgonin (derfor kaldes hornkorallerne også for gorgonider), et protein der ligner keratin som indgår i dannelsen af negle, hår og hove.

Selve stammen i disse vifter er ofte meget tyk, stærk og stiv. Men efterhånden som grenene vokser sig længere bliver de mere fleksible og svajer roligt i vandstrømmen, hvorved det bliver muligt for polypperne at fange de små organismer de lever af.

Viftekoraller varierer i farve fra brun, gylden og orange til violet og højrød. De er særlig smukke når de sarte polypper kommer frem for at tage føde til sig og fuldstændig dækker grenene med deres elegante fjerlignende tentakler.

Ikke alle koraller er lige værdifulde eller har betydning som byggemateriale, men alle koraller er smukke. De giver anledning til eftertanke over den store variation blandt skaberværkets livsformer som helhed og inden for de enkelte artsgrupper i særdeleshed. Vi fyldes uvægerlig med ærefrygt for den skaberevne, fantasi og opfindsomhed som Skaberen besidder. (Salme 104:24) Hvem af os mennesker kan blot tilnærmelsesvis fatte Jehovas visdom og kundskab? — Romerne 11:33.

Havene dækker mere end 70 procent af jordens overflade. Salmisten har ret når han i Salme 104:25 siger: „Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“

[Illustrationer på side 24 og 25]

Øverst: Blød blomsterkoral

Nederst: Blød, grenet koral

Modsatte side: Øverst: Stamme af blød koral

Nederst: Blød koral og lille koralbars

[Illustrationer på side 26]

Øverst: Violet søvifte

Nederst: Gylden søvifte

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del