Side 2
„Bankkrak, sammenbrud i den globale økonomi og væbnet konflikt truer hele verden. Den stadig dybere kløft mellem den rige og den fattige halvkugle kan bringe kloden på randen af en 3. verdenskrig.“ . . . „Gældskrisen er en tikkende bombe under hele den globale økonomi og de rige landes velfærd.“ — Jyllands-Posten, 8. marts 1987.
I 1980’erne har millioner af mennesker — som allerede var fortvivlende fattige — set inflationen yderligere udhule deres sparsomme indtægt. For dem er det ikke kun et spørgsmål om at klare leveomkostningerne, men snarere et spørgsmål om at overleve. Har du lagt mærke til de stigende priser på de vigtigste fødevarer i dit land? Er det som om du får mindre og mindre med hjem for pengene? Så ved du, ligesom mange andre, af egen erfaring at leveomkostningerne stiger.
Findes der en løsning?