Fra vore læsere
Pubertet Aldrig har en artikel været mere tiltrængt i vores familie end artiklen „Unge spørger: Hvad er det der sker med min krop?“ (22. januar 1990) Min datter er ved at blive voksen og jeg har ikke følt at jeg kunne forklare hvad det var der skete. Men da denne artikel kom, kunne jeg stille og roligt sætte mig ned og læse den sammen med hende. Derved fik hun lejlighed til at lette sit hjerte. Tak fordi I har gjort det nemmere for mig.
J. K., De Forenede Stater
Stævnerne i Polen Min familie og jeg havde den forret at overvære disse stævner [som Jehovas Vidner holdt]. (22. december 1989) Det var gribende at kunne være sammen med brødre fra Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet, hvoraf mange havde bragt store personlige ofre for at kunne være til stede. Det at se russiske og amerikanske brødre omfavne hinanden var et tavst vidnesbyrd om hvor Guds ånd råder i dag.
I. L., Forbundsrepublikken Tyskland
Svindel i videnskab I Deres artikel om svindel i videnskab (22. januar 1990) synes De at bagvaske så godt som alle videnskabsfolk. Jeg er selv kemiker, og jeg ved godt at der foregår svindel — noget som jeg fordømmer. Men Deres egne artikler kunne, delvis, opfattes som værende netop det De selv fordømmer. I Deres første artikel er der ingen originale tekster (er det ikke at plagiere?), men De sætter nogle „udvalgte“ overskrifter sammen. I Deres anden artikel nævner De slet ikke det store flertal af videnskabsfolk som ikke svindler. Er det ikke propaganda? Denne form for journalistik skader Deres troværdighed.
W. M., De Forenede Stater
Vi påskønner de ligefremme ord. Det var ikke vores hensigt at bagvaske videnskabsfolk som gruppe betragtet. Først i bladet skrev vi således: „Åbenbar svindel forekommer måske sjældent.“ Og vi er enige i at det store flertal af videnskabsmænd er ærlige. Men det fåtal som er uærlige kan forvolde så stor skade at vi fandt det på sin plads at fordømme videnskabelig svindel i kraftige vendinger. Vi mener også at det at udviklingsteorien fremstilles som et faktum, i allerhøjeste grad er et bedrag, som hovedparten af den videnskabelige verden har deltaget i. De „udvalgte“ overskrifter var ikke plagieret, idet vi tydeligt angav kilderne. Citaterne var hentet fra pålidelige kilder og skulle give et indtryk af hvor omsiggribende problemet med videnskabelig svindel er. — RED.
Grå stær Efter at have læst artiklen om grå stær (8. maj 1988) gik min mand til øjenlæge. Han fik at vide at hans øjenproblemer ikke skyldtes grå stær men noget langt mere alvorligt. Fordi vi læste denne artikel har vi kunnet planlægge fremtiden og forberede min mands forestående pensionering.
E. D., De Forenede Stater
Tang Tak for artiklen om tang. (22. januar 1990) Før jeg læste artiklen, havde jeg aldrig forestillet mig at det som med urette er blevet kaldt for „slimede, sammenfiltrede planter“ var så fuldt af næring. Jeg har givet andre del i disse oplysninger.
G. S., Frankrig
Svigerfamilien Mange tak for artiklen om problemer med svigerfamilien. (22. februar 1990) Min mand og jeg boede hos min moder i et år. Den daglige, underfundige rivaliseren skabte store spændinger. Det gik bedre da vi flyttede hver til sit. Jeg kom til at sætte større og større pris på min moders råd. Men hendes trang til at skulle bestemme er stadig en kilde til irritation. Artiklen var skrevet med forståelse og stor indlevelse. Forhåbentlig vil mange ægtefæller og deres familier høste gavn af de fremragende råd i artiklen.
A. T. G., Holland