Side 2
I juni 1988 oplevede den romersk-katolske kirke sit første skisma i over hundrede år. Det skete med ekskommunikationen af den traditionalistiske ærkebiskop Lefebvre. Et år efter bruddet hævdede den oprørske prælat at hans tilhængeres antal i mellemtiden var øget med mellem 10 og 20 procent.
Inden da havde hundreder af katolske teologer underskrevet en erklæring hvori de protesterede mod det de anså for paveligt magtmisbrug i forbindelse med udnævnelse af nye biskopper og lærespørgsmål, for eksempel angående fødselskontrol.
I politisk henseende står katolikkerne dybt splittede; nogle er ultrakonservative, mens andre er fortalere for samfundsreformer eller endog væbnet revolution. Det er forståeligt hvis disse splittelser gør den jævne katolik rådvild.