AIDS og falsk tryghed

EN KVINDE som havde fået konstateret AIDS skrev, ifølge The New York Times for 16. juni 1990: „Jeg er en 36-årig hvid kvinde, er lykkeligt gift, har aldrig haft syfilis, gonorré eller chlamydia, har aldrig været på crack, været stiknarkoman eller fået blodtransfusion.“

Hun tilføjer: „Eftersom jeg ikke har haft kønslig omgang med andre end min mand siden vi blev gift, må jeg have været HIV-positiv mindst fem år uden symptomer.“ Er denne kvinde et særtilfælde? Slet ikke, for som hun siger: „Jeg kender mindst en snes kvinder fra min støttegruppe som har samme sociale baggrund og som står i samme situation.“

Hvordan er disse mennesker blevet smittet med AIDS? Kvinden forklarer: „Jeg må have pådraget mig erhvervet immundefektsyndrom ved heteroseksuel kontakt [før ægteskabet]. . . . I dag ville den mand selvfølgelig blive regnet for en farlig seksualpartner, men det vidste jeg ikke dengang.“

AIDS er ofte blevet betragtet som en sygdom der næsten udelukkende rammer mandlige homoseksuelle og stiknarkomaner. Men af egen erfaring siger kvinden at dette „giver det hvide middelklassesamfund en falsk tryghedsfølelse“.

Hun slutter: „AIDS vil brede sig voldsomt i befolkningen hvis vi bliver ved med at tænke i risikogrupper, og tro at det rammer alle andre end os selv. Vi er alle i farezonen. Hvis jeg kan blive [HIV-]positiv, kan alle andre kvinder (eller mænd) det også.“

Med andre ord siger hun at alle kvinder eller mænd som dyrker sex før ægteskabet — og altså begår utugt — risikerer at blive smittet. Det er derfor víst at følge Bibelens bud: „Flygt fra utugt. Enhver anden synd som et menneske måtte begå, er uden for dets legeme, men den der øver utugt synder imod sit eget legeme.“ — 1 Korinther 6:18.