Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 22/7 s. 14
  • ’Moralsk svamp ved universiteter’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Moralsk svamp ved universiteter’
  • Vågn op! – 1992
  • Lignende materiale
  • Hvilken livsvej skal jeg vælge?
    Unge spørger — Svar der duer
  • Praktiske måder at føre sit regnskab på
    Vågn op! – 1971
  • Hvilken livsvej skal jeg vælge?
    Vågn op! – 1989
  • Hvilket land kan kaldes kristent?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 22/7 s. 14

’Moralsk svamp ved universiteter’

„I DE sidste 6 måneder har et hold revisorer kulegravet regnskaberne fra 14 af de mest velanskrevne amerikanske universiteter og søgt efter udgiftsposter som ’uforvarende’ er blevet sat på statens regning. ’Vi fandt at de 14 skoler medregnede for over 20,4 millioner dollars (130 millioner kroner) uhjemlede udgifter,’“ har revisorerne udtalt ifølge det britiske tidsskrift New Scientist for 25. januar 1992.

Statens revisorer begyndte deres undersøgelser sidste år efter at det var kommet for en dag at Stanford-universitetet ulovligt havde tiltusket sig 25 millioner dollars af skatteydernes penge, blandt andet til daglige indkøb af friske blomster til rektors hus, en bryllupsreception, afskrivning på en lystyacht, klubgebyrer og driftsudgifter til et indkøbscenter. Konfronteret med disse ubehagelige kendsgerninger sagde Stanford-universitetets daværende rektor, Donald Kennedy, at han ville bortskære „de udgifter som let kunne misforstås af offentligheden“ og derved „undgå enhver forvirring dette måtte afstedkomme“. Boston Herald for 1. januar 1992 knytter følgende kommentar til: „Med andre ord er det eneste problem at de ulærde masser uden for universitetet ikke forstår hvad de ædle olympiere foretager sig i akademiet.“

Det var efter disse afsløringer på Stanford at de statslige revisorer blev sendt til de 14 universiteter og fandt at der uden hjemmel var brugt yderligere 20,4 millioner, blandt andet af så kendte læreanstalter som Michigan-, Johns Hopkins-, Yale- og Emory-universiteterne. Disse havde brugt statens midler til dækning af „flyrejse til rektors hustru, flyrejse til Grand Canyon til et møde for investorer, billetter til fodboldkampe, underholdning ved et juleselskab, og medlemsgebyrer til universitetets gymnastikforeninger og forskellige sociale klubber, deriblandt en yachtklub“.

Da Statsrevisionen meddelte at den også ville aflægge M.I.T. (Massachusetts Teknologiske Institut) og Harvard-universitetet besøg, bekendtgjorde disse institutioner at de ville foretage store besparelser på deres budgetter. M.I.T. nedskar sine forskningsudgifter med 731.000 dollars, og Harvard skar 500.000 dollars af sine udgifter. Duke-universitetet fandt pludselig „fejl“ i sine regnskaber. Cal Tech (Californiens Teknologiske Institut) besluttede at det ikke længere ville anvende offentlige midler til dækning af klubgebyrer. Pittsburgh-universitetet bebudede at skatteydernes penge ikke længere skulle gå til betaling af operabilletter eller til rektorfamiliens flybilletter til Grand Cayman Island.

„Det moralske svampeangreb,“ siger The Boston Herald, „går dybere end til de økonomiske forhold. Det var blot på det felt nogen vendte en sten og lod offentligheden se hvad der gemte sig nedenunder. . . . I skandalerne på Stanford og andre eliteinstitutioner er det ikke selve pengesummerne der er af størst betydning; det værste er at det er et symptom på en dybere moralsk brist. Kun en offentlig skandale og institutionelle forandringer synes at kunne dæmme op for denne bølge.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del