Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g93 22/2 s. 21
  • Teknik fra oldtiden — stadig et vidunder!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Teknik fra oldtiden — stadig et vidunder!
  • Vågn op! – 1993
  • Lignende materiale
  • Hvor finder man livgivende vand?
    Vågn op! – 2001
  • „Regner det aldrig i Lima?“
    Vågn op! – 2003
  • Er vandet ved at slippe op?
    Vågn op! – 2001
  • Hvor skulle alle de mennesker være?
    Vågn op! – 1971
Se mere
Vågn op! – 1993
g93 22/2 s. 21

Teknik fra oldtiden — stadig et vidunder!

„BYEN [Turfan], der ligger i en af de varmeste og mest ugæstmilde egne på jorden, er stadig en frodig oase, takket være en 2000 år gammel teknik,“ beretter bladet Globe and Mail, der er fra Toronto i Canada.

Turfan har ikke alene ry for at være den varmeste by i Kina, den er også blandt de varmeste og tørreste steder på hele jorden. Byen, hvis befolkning tæller omkring 180.000, ligger ved den nordlige kant af Turfan-sænkningen, en udløber af Takla Makan-ørkenen. Regn er praktisk talt et ukendt fænomen, og på grund af den høje temperatur fordamper den smule der falder, inden den når jorden. I sommermånederne er det meget almindeligt med en temperatur på op til 54 grader i skyggen.

Ikke desto mindre er Turfan omgivet af træ- og buskvegetation som dækker et areal på 3200 hektarer. Denne bevoksning beskytter indbyggerne mod de stærke sandstorme der jævnlig raser omkring byen. Stormene, der opstår i Takla Makan-ørkenen, medbringer enorme mængder af sand som fuldstændig kunne begrave byen og de frugtbare marker. Men vegetationen beskytter oasebyen mod ørkenens ødelæggende kræfter.

Trods disse barske omgivelser, med hvirvlende sandstorme og stegende varme, er Turfan et driftigt landbrugsområde. Stedet er et regulært overflødighedshorn af eksotiske fødevarer: ørkendadler, druer, meloner, granatæbler, ferskner, abrikoser, æbler, auberginer, løg, hvede og andre kornsorter. Desuden høster man her den fineste langfibrede bomuld i Kina. Så langt man kan huske tilbage har Turfan været kendt for sine landbrugsprodukters kvalitet og variation. Denne by har i årtusinder været et driftigt samfund i en frugtbar oase.

Hvori består den 2000 år gamle teknik der har muliggjort en frugtbar oase trods stegende hede? Ifølge bladet Globe and Mail skyldes det alt sammen „et gammelt vandingssystem som er et af menneskehedens mest geniale og tidssvarende ingeniørarbejder“. Bladet tilføjer: „Hemmeligheden bag [Turfans] overlevelse er en utrolig labyrint af vandtunneler og reservoirer — på uighurisk (en tyrkisk dialekt) kaldet karez — der opsamler smeltevand fra de snedækkede Tian Shan-bjerge, som ligger 80 kilometer nordvest for byen.“ Vandet ville sandsynligvis fordampe før det nåede byens kanaler hvis ikke det blev ledet igennem hundreder af underjordiske tunneler i vandingsanlægget.

Længe før uighurerne konstruerede dette vandingsanlæg, benyttede perserne sig af et lignende net af vandtunneler. Opslagsværket Encyclopædia Britannica oplyser: „Perserne byggede et underjordisk vandingsanlæg ved at grave tunneler, såkaldte kanats, under højdedragene — ofte flere hundrede fod under overfladen og med en længde på op til 19 kilometer.“ Denne teknik fra oldtiden er et vidunder selv i vor moderne tid, eftersom den har bevaret en oase der ligger et af de varmeste og tørreste steder på jorden.

Mens gammel og ny teknik omdanner ørkener til smukke haver, vil vi i en ikke så fjern fremtid komme til at opleve at Jehova ved hjælp af sit rige vil få jordens ørkener til at blomstre, til glæde for hele menneskeheden. Som Jehovas profet har sagt: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ — Esajas 35:1, 2.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del