Et beskedent liv
„HAN blev født i en lille flække som søn af en bondepige. Han voksede op i en anden landsby, hvor han arbejdede på et tømrerværksted til han var tredive. Derpå virkede han i tre år som rejseprædikant.
Han skrev ingen bøger, bestred ingen offentlige embeder, stiftede aldrig familie og ejede aldrig et hus. Han gik ikke på noget universitet og fik aldrig besøgt en storby. I hele sit liv rejste han ikke over 300 kilometer væk fra sit fødested. Han gjorde faktisk intet af det vi normalt forbinder med storhed. Han havde ingen anbefalinger ud over sig selv.
I en alder af kun treogtredive år fik han den offentlige mening imod sig. Hans venner lod ham i stikken. Han blev udleveret til sine fjender og gennemgik en parodi af en retssag. Han blev naglet til en [pæl] mellem to banditter. I hans dødsstund kastede bødlerne lod om hans klædning, det eneste han ejede på jorden. Efter sin død blev han lagt i en grav som en godhjertet ven havde stillet til rådighed.
Nu er der gået nitten hundrede år, og han er stadig menneskeslægtens centrale skikkelse, en katalysator for menneskehedens fremskridt. Denne ene person har øvet større indflydelse på menneskers liv end alle de hære der nogen sinde er draget i krig, alle de flåder der er bygget, alle de parlamenter der har forhandlet og alle de konger der har regeret.a“ — An anonymous commentary on the life of Jesus Christ.
[Fodnote]
a En beskrivelse af dette beskedne liv findes i bogen Det største menneske der har levet, udgivet af Vagttårnets Selskab.