Hjælp til folk i nød
Mange velmenende mennesker ønsker at yde hjælp. Men hvilken form for hjælp? Og hvordan kan man yde denne hjælp? Sidste år i oktober skrev en venlig mand til Jehovas Vidners afdelingskontor i Holland og forklarede hvordan han ville hjælpe andre.
Han skrev: „Sidste lørdag fik jeg tilbudt en lille traktat med titlen Liv i en fredfyldt ny verden. Jeg synes det er en god og letforståelig traktat med et dejligt budskab. Det virker som om den passer lige til folk med store problemer, folk som ønsker at blive hjulpet; de vil blive glade for at læse denne traktat.
I nærheden af hvor jeg går på skole i Laurenskerkplein i Rotterdam, sidder der altid en del hjemløse, alkoholikere og narkomaner. Jeg ville blive glad hvis I ville sende mig nogle traktater som jeg kunne tilbyde disse mennesker. Jeg vil ikke være påtrængende over for dem. Jeg vil bare på min vej forbi give dem noget som jeg selv har været glad for.
Jeg håber I vil hjælpe mig med dette. Jeg ønsker jer al mulig fremgang i jeres arbejde!“
Jehovas vidner er optagede af at hjælpe andre til at lære mere om Guds hensigter. Hvis du kunne tænke dig et eksemplar af ovennævnte traktat eller hvis du ønsker et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
[Illustration på side 32]
Liv i en fredfyldt ny verden