Analfabetisme — et verdensomfattende problem

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

ALMAZ bor i Etiopien. Da hendes datter blev syg skrev lægen en recept på en flaske medicin. Men Almaz kunne ikke læse hvad den korrekte dosis var — hvor meget skulle hun give og hvornår? Heldigvis kunne en nabo læse recepten. Medicinen blev givet i rette dosis, og barnet kom sig.

Ramu er bonde i Indien. Da den tid oprandt hvor hans datter skulle giftes, besluttede han at sætte sin jord i pant for at låne penge af en lokal pengeudlåner. Eftersom han hverken kunne læse eller skrive brugte han sit tommelfingeraftryk som „underskrift“ på et dokument som han ikke forstod. Nogle måneder senere opdagede Ramu at dokumentet var en salgsaftale — hans jord tilhørte nu en anden.

Michael arbejdede på en stor gård i De Forenede Stater. Hans tilsynsførende bad ham om at give kvæget et fodertilskud. Michael fandt to sække der lå i stalden, men kunne ikke læse hvad der stod på dem. Han valgte den forkerte. Nogle dage senere døde kvæget. Michael havde fodret dem med gift. Han blev fyret på stedet.

Analfabetisme — manglende læse- og skrivefærdighed — kostede Michael hans job. Det kostede hans arbejdsgiver en hjord fint slagtekvæg. Det kostede Ramu hans jord. Og det kunne have kostet Almaz hendes barn.

Ifølge UNESCO (FN’s Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur) kan mere end en fjerdedel af verdens voksne befolkning — over 960 millioner mænd og kvinder — hverken læse eller skrive.a I udviklingslandene er hver tredje voksen analfabet. Ligesom Almaz, Ramu og Michael er disse millioner ude af stand til at tyde et vejskilt, en avis eller en passage fra Bibelen. De er nægtet adgang til det store skatkammer af oplysninger der findes i blade og bøger. De kan ikke skrive et brev eller udfylde en simpel formular. De fleste kan ikke engang skrive deres navn. Eftersom de ikke kan søge på job hvor der kræves grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, forbliver mange arbejdsløse, deres talenter forbliver uudnyttede og deres evner uudviklede.

Disse tal indbefatter ikke det store antal voksne som funktionelt er analfabeter — det vil sige at de kan læse og skrive på et elementært niveau men ikke godt nok til at kunne klare dagligdagens mere indviklede læse- og skriveopgaver. Det anslås at der alene i De Forenede Stater er 27 millioner som funktionelt er analfabeter.

Og hvordan forholder det sig med børnene? FN’s Børnefond skønner at der på verdensplan er 100 millioner børn i den skolesøgende alder der aldrig kommer til at sidde i et klasseværelse, men tallene er mangelfulde eftersom ikke alle lande har foretaget undersøgelser. Yderligere 100 millioner kommer ikke engang til at gennemføre en grundlæggende uddannelse. FN’s informationsafdeling hævder faktisk at kun halvdelen af børnene ude på landet i udviklingslandene modtager mere end fire års folkeskoleuddannelse. Og i nogle industrilande bruger mange børn langt mere tid foran fjernsynet end de gør i skolen.

Børn der hverken kan læse eller skrive lærer det som regel heller ikke når de bliver voksne. Hvad skyldes dette globale problem? Hvad kan der gøres for at hjælpe en voksen som ikke kan læse eller skrive? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]

[Illustration på side 3]

Over en fjerdedel af verdens voksne befolkning kan hverken læse eller skrive