Hvor er vi på vej hen?

FORESTIL dig at du rejser igennem et ukendt område. Du burde for længst have nået dit bestemmelsessted men hverken vejskilte, bynavne eller vartegn stemmer med dit kort. ’Hvor er jeg?’ tænker du. ’Er jeg på rette kurs?’

Verden i dag oplever en lignende situation. Menneskeheden befinder sig i ukendte omgivelser i form af et samfund der som aldrig før er ved at gå i opløsning. I betragtning af alle de fremskridt der er gjort inden for videnskab og teknologi, skulle man mene at en bedre verden på nuværende tidspunkt var en realitet. Redaktør Russell Bourne skriver i værket Great Ages of Man (Menneskets store epoker) at det først er her i det 20. århundrede at „den ældgamle drøm om et globalt brodersamfund er blevet en realistisk mulighed“.

Men målet om „et globalt brodersamfund“ har man ikke nået. De lovede landemærker — økonomisk tryghed, tilstrækkelig føde, forbedring af helbredstilstanden og lykkelige familier — er ikke at finde. „Videnskabelige fremskridt har på mange måder været uløseligt forbundet med ødelæggelse og grusomhed,“ siges der i bogen Milestones of History (Historiens milepæle).

Ja, menneskeheden er faret vild i et ukendt område, langt borte fra den fred og sikkerhed som man gjorde sig forestillinger om ved begyndelsen af dette århundrede. I dag spørger mange derfor om vej: „Hvordan er vi havnet i denne situation? Hvor er vores verden på vej hen? Lever vi i de sidste dage?“

For at få svar på disse spørgsmål må vi først og fremmest kende vores nuværende position. Nogle hævder at vi står på tærskelen til en ny verdensorden; andre siger at vi er på randen af udslettelse. Bibelen er som et landkort der kan hjælpe os til at finde ud af nøjagtig hvor vi befinder os og hvor vi er på vej hen.

Når man er på rejse er det vigtigt at lægge mærke til skilte som kan hjælpe én til at orientere sig. Bibelen omtaler ligeledes nogle særlige kendetegn i form af verdensbegivenheder og forhold som ville præge den periode i historien der kaldes „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Udtrykket „de sidste dage“ sigter ikke til en ødelæggelse af den bogstavelige himmel og jord. Det betegner derimod „afslutningen på tingenes ordning“ eller „tidsalderens afslutning“, som en bibeloversættelse udtrykker det. — Mattæus 24:3, Rotherham.

„I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her,“ skrev den kristne apostel Paulus. (2 Timoteus 3:1) Ganske vist kan noget tilsvarende måske siges om andre perioder i historien, eftersom enhver tidsalder har frembudt visse vanskeligheder.

Hvorfor er der da grund til at tro at disse ord bliver opfyldt i netop vor tid?

[Kildeangivelse på side 3]

Tom Haley/Sipa Press