Fra vore læsere

Reaktioner på en livsberetning I skal have mange tak for Larry Rubins rørende beretning „Ikke længere en klippe eller en ø“. (22. november 1994) Mange undlader at tage hensyn til dem som har haft en dårlig barndom. Engang sagde min søn at hvis jeg virkelig havde tro, ville jeg ikke være så bekymret! Men det er ikke alle der bare kan glemme deres fortid. I må endelig fortsætte med at bringe artikler med sådanne menneskelige erfaringer. Jeg beder til at de må blødgøre nogle hjerter.

M. L., Storbritannien

Det er svært at finde ord som kan udtrykke min taknemmelighed. Hvor ofte møder vi ikke nogen som er mærket af at være blevet misbrugt. Det er en vanskelig opgave at hjælpe disse til at virke i menigheden og til at opdyrke et forhold til Jehova. Artiklen viste at muligheden for at de kan lære at føle kærlighed og tillid er til stede.

J. D., Canada

Jeg har nu været kristen i 25 år, og har trofast tjent Gud med min forstand; men mit hjerte har været følelsesløst som en sten. Jeg voksede op i en familie med alkoholproblemer og har været udsat for voldelige og seksuelle overgreb, og andre traumatiske oplevelser. Jehova har gjort så meget for mig, men jeg kan ikke føle kærlighed for ham. Larry Rubins beretning har dog givet mig en gnist af håb om at jeg måske en dag vil kunne græde over min fortid og nære følelser. Måske vil også jeg, ligesom Larry Rubin, mærke andres kærlighed, tillid og accept.

A. F., De Forenede Stater

Nogle tidligere livsberetninger har handlet om personer man skulle tro var supermænd — frygtløse, uden indre konflikter eller svagheder. Larry Rubins beretning var fortalt fra en anden synsvinkel. Åbenhjertigt gav han udtryk for sine inderste følelser. Den slags livsberetninger kan man identificere sig med, for de handler om ting der sker i ens eget liv.

F. D. S., Brasilien

Rhesusfaktoren Den måde hvorpå Vågn op! behandler disse omdiskuterede emner er bestemt rosværdig. Artiklen „Rhesusfaktoren og dit valg“ (8. december 1994) var ikke farvet af religiøs fanatisme. Emnet blev behandlet med videnskabelig nøjagtighed. Man brugte tidssvarende medicinsk terminologi i klare og forståelige vendinger. Det er med til at modbevise den påstand at Jehovas vidner er blinde fanatikere som ikke sætter pris på livet.

I. R., Tyskland

Jeg er gravid, og min læge sagde at jeg havde behov for en indsprøjtning som ville forhindre at jeg dannede antistoffer mod mit spædbarns blod. Jeg vidste intet om rhesusfaktoren, så jeg kom ikke med indvendinger. Da jeg senere fandt ud af at indsprøjtningen er udvundet af blod, var jeg bange for måske at have overtrådt Guds lov vedrørende blod. Jeres artikel hjalp mig til at forstå at det i sidste ende er et samvittighedsspørgsmål om man vil modtage en sådan indsprøjtning.

C. W., De Forenede Stater

Tale om religion Selv om jeg har fået en kristen opdragelse, er jeg stadig meget genert når jeg skal deltage i den offentlige forkyndelse, især i de områder hvor mine skolekammerater bor. De råd der blev givet i artiklen „Unge spørger: Hvorfor tale om Gud?“ (22. september 1994) mindede mig om hvor vigtigt dette arbejde er. Jeg vil nu følge jeres opfordring til at blive tilstrækkelig egnet til at undervise andre i Guds ord.

K. K., Nigeria

Jeg er tolv år gammel, og jeg har før skammet mig meget over at sige at jeg er et af Jehovas vidner. Jeg håbede altid at mine skolekammerater ikke så mig når jeg var ude at forkynde. Artiklen har vist mig at jeg ikke er den eneste som har dette problem at kæmpe med, og det har hjulpet mig til at overvinde denne følelse af skam.

M. V. S., Brasilien