Det fik hende til at føle sig bedre tilpas
TARA PATEL skriver spalten „På eget initiativ“ i avisen The Daily, der udkommer i Bombay i Indien. I januar skrev hun om artiklen „Er dit liv kedeligt? Det kan du gøre noget ved!“ fra Vågn op! for 22. januar 1995. Tara siger om Vågn op!: „Jeg abonnerer selv på det til trods for at jeg er tilbøjelig til at betragte det som et af verdens ’overretfærdige’ blade.“
Hun siger videre: „Efterhånden som jeg kom længere hen i artiklen mumlede jeg for mig selv, ’Hvor er det sandt. Mit liv er kedeligt, forfærdelig kedeligt.’ I kan ikke forestille jer hvor kedeligt mit liv er! Hvad er så løsningen på det?“ Derefter citerede hun ordret fra Vågn op!: „Bliv ved med at lære. Sæt dig personlige mål. Vær kreativ. Udret noget med dine hænder. Gør livet meningsfyldt. Tag Gud i betragtning.“
„Alle disse råd! ’Overretfærdige’ eller ej, ved nærmere eftertanke er de i hvert fald fornuftige. På en eller anden måde får dette blad, Vågn op!, mig til at føle mig bedre tilpas. Abonnér på det hvis I har lyst.“ Derefter opgav Tara Patel den adresse i Indien hvor man kunne få flere oplysninger.
Hvis du kunne tænke dig at modtage et eksemplar af Vågn op! såvel som dets søsterblad Vagttårnet, er du velkommen til at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.