„Du skulle hellere se efter i Vågn op!“
SÅDAN lød beskeden til Pasquale, et ungt Jehovas vidne der var i gang med at tage en universitetsuddannelse i Bari, da han bad sin psykologilærer om noget skriftligt materiale hun havde om stofmisbrug. Tidligere havde denne lærer næret fordomme mod Jehovas vidner. Hvad havde fået hende til at ændre indstilling?
Pasquale forklarer: „Ved slutningen af en forelæsning bad vores lærer os elever om at hjælpe hende med at finde noget materiale om børnemisbrug, som var det emne hun havde valgt at skrive disputats om. Jeg kom i tanker om nogle numre af Vågn op! der havde behandlet flere aspekter af dette emne, som for eksempel i udgaven for 22. februar 1992 under overskriften ’Hvem skal give seksualundervisning?’ Jeg vidste imidlertid at min lærer ikke var velvilligt indstillet over for Jehovas vidner, og derfor bad jeg en klassekammerat om at give hende bladet.“
Pasquale forklarer hvad der skete et par dage senere da han mindede sin lærer om at hun havde lovet at skaffe ham noget materiale om stofmisbrug: „Hun svarede ikke straks. I stedet rejste hun sig op og kom hen og gav mig et håndtryk. Hun sagde at hun ikke tidligere havde ønsket at modtage Jehovas Vidners blade fordi hun anså dem for at være unøjagtige og barnlige. Men efter at hun havde læst dem, havde hun ændret indstilling. Hun sagde at hun fra en social synsvinkel havde fundet bladenes indhold meget anvendeligt, og at hun ville tage nogle passager fra Vågn op! med i sin afhandling.“
Men hvordan gik det med Pasquales anmodning om materiale vedrørende stofmisbrug? „Du må meget gerne få det,“ svarede hun, „men du skulle hellere se efter i Vågn op! Bladet omhandler vigtige emner og kan anvendes selv på universitetsniveau.“
Ja, Vågn op! omhandler aktuelle problemer og giver praktisk hjælp til dem der står over for store eller små udfordringer i dagligdagen. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvilken hjælp Bibelen kan yde, er du velkommen til at kontakte Jehovas vidner som uddeler Vågn op! eller skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.