Hvordan organiseret kriminalitet berører dig
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I JAPAN
Mafiabossen prikker et hul i fingeren på det nye medlem. Blodet drypper ned på billedet af en „helgen“. Herefter fortæres billedet af ild. ’Hvis du røber nogen af organisationens hemmeligheder, vil din sjæl komme til at brænde ligesom denne helgen,’ siger bossen til den unge mand.
DENNE „tavshedspligt“, på italiensk omertá, holdt den organiserede kriminalitet forholdsvis skjult i mange år. Men i dag omtales forbryderbander i hele verden i avisernes overskrifter når tidligere bandemedlemmer begynder at tale. Den mest fremtrædende person der er anklaget af disse pentiti, eller „angrende“ mafiamedlemmer, er Giulio Andreotti, der syv gange er blevet valgt som Italiens premierminister og nu er under anklage for at have forbindelser til mafiaen.
Overalt er samfundets forskellige lag i fangarmene på kriminelle organisationer: Mafiaen i Italien og i USA, hvor den også kaldes Cosa Nostra; narkokartellerne i Sydamerika; de kinesiske triader og den japanske yakuza. Deres onde gerninger berører os alle og øger leveomkostningerne.
Det siges at byen New York er delt mellem fem mafiafamilier, som tjener milliarder på pengeafpresning, betalt „beskyttelse“, åger, hasard, prostitution og salg af narkotika. Man mener at mafiafamilierne har et fast greb i fagforeningerne for skraldemænd, lastbilchauffører, bygningsarbejdere, fødevaredistributører og tekstilarbejdere. Med den magt de har over fagforeningerne, kan de bringe arbejdskonflikter til ophør eller sabotere et projekt. På en byggeplads kan det for eksempel være at bulldozeren en dag ikke vil køre, en anden dag svigter bremserne på en gravemaskine måske, og maskinpersonalet får ikke rigtig lavet noget — sådanne og andre hændelser kan forekomme indtil bygherren bøjer sig for mafiaens krav i form af bestikkelse eller arbejdskontrakter. Ja, „bestikkelse af mafiaen kan sikre forretningsmænd rettidige leverancer, garanti mod strejker og muligheden for at bruge billigere arbejdskraft,“ siger bladet Time.
I Colombia konkurrerede to narkokarteller indtil lederen af Medellín-kartellet, Pablo Escobar, blev skudt i 1993. Derefter havde Cali-kartellet monopol på kokainhandelen i hele verden. Med en indtjening på syv milliarder dollars i 1994 i USA alene blev det sandsynligvis det største forbrydersyndikat i verden. Arrestationen i 1995 af bagmanden, José Santacruz Londoño, ramte imidlertid kartellet hårdt. Men der er altid en ivrig efterfølger i kulissen der venter på at kunne overtage ledelsen.
Da jerntæppet faldt, holdt den russiske mafia sit indtog på den internationale scene. Det har medført at „enhver forretning i Rusland må slå en handel af med mafiaen,“ udtaler en bankmand til bladet Newsweek. Selv i Brighton Beach i New York skal den russiske mafia efter sigende have tjent penge på en indviklet bedragerisag om benzin. Det er bilejerne der i sidste ende betaler, og myndighederne går glip af visse skatter. De russiske bander driver også organiseret prostitution i Østeuropa. Og de slipper af sted med de fleste af deres kriminelle handlinger. Hvem tør sætte sig op imod svært bevæbnede tidligere atleter eller veteraner fra krigen i Afghanistan?
Situationen er ikke meget anderledes i Orienten. I Japan kan folk i underholdningsbranchen forvente alle slags problemer medmindre de føjer sig efter den lokale yakuza-gruppe og betaler penge til den. Også her kræves der beskyttelsespenge af barer og prostituerede. Yakuza har desuden arbejdet sig ind i den japanske økonomi ved at danne egne firmaer og afpresse penge af koncerner samt ved at samarbejde med forbrydersyndikater i andre lande.
Forbryderorganisationer i Hongkong og Taiwan breder også deres net ud over hele verden. Man ved at de kaldes triader, men derudover ved man kun meget lidt om hvordan de er organiseret. Deres historie går tilbage til det 17. århundrede, hvor kinesiske munke sluttede sig sammen mod manchuerne, der tog magten i Kina. Deres medlemmer tæller titusinder, og det siges at triaderne i Hongkong danner midlertidige syndikater med henblik på en bestemt forbrydelse eller en række kriminelle handlinger, hvilket gør det vanskeligt for politiet at finde frem til de skyldige. De tjener milliarder af dollars på heroinhandel og har gjort Hongkong til et center for kreditkortforfalskning.
I sin bog The New Ethnic Mobs skriver William Kleinknecht om kriminalitet i USA: „I den nye verden af organiseret kriminalitet har ingen etniske gangstere bedre fremtidsudsigter end kineserne. . . . Kinesiske forbrydergrupper får hurtigt tilranet sig magt i forskellige byer i landet. . . . De overgås kun af mafiaen i New York.“
En embedsmand fra det amerikanske justitsministerium siger om en anden forbrydelse der udspringer fra Hongkong: „Indsmugling af udlændinge kan føres tilbage til organiseret kriminalitet.“ Nogle embedsmænd anslår at der årligt kommer 100.000 kinesere illegalt ind i USA. Typisk skal en der bliver smuglet ind, betale mindst 15.000 dollars for at komme til et velstående land, og størstedelen af beløbet opkræves når han er kommet ind i landet. Derfor udvikler mange af disse illegale indvandreres drømmetilværelse sig i stedet til et mareridt af tvungent arbejde på bordeller eller på fabrikker under kummerlige forhold.
Da du ikke er involveret i kriminelle handlinger, føler du dig måske ikke berørt af den organiserede kriminalitet. Men er du alligevel ikke det? Mange narkomaner rundt om på jorden bliver kriminelle for at skaffe penge til stoffer fra de sydamerikanske narkokarteller. De organiserede kriminelle grupper sikrer sig at offentlige serviceydelser udføres af firmaer der har forbindelse med dem; resultatet bliver at borgerne betaler højere priser. Et udvalg som den amerikanske præsident har nedsat for at kulegrave den organiserede kriminalitet i landet, har engang udtalt at priserne i USA bliver „fastsat af den organiserede kriminalitet gennem tyveri, afpresning, bestikkelse, prisaftaler og handelsbegrænsninger“, og at forbrugerne tvinges til at betale „gebyr“ til mafiaen. Ingen af os undgår altså virkningerne af kriminalitet. Vi må alle betale regningen.
Men hvorfor griber den organiserede kriminalitet om sig?
[Ramme på side 5]
Mafiaens oprindelse
„Mafiaen opstod på Sicilien i senmiddelalderen og begyndte sandsynligvis som et hemmeligt forbund der havde til formål at afkaste det fremmedherredømme som forskellige erobrere — f.eks. saracenerne, normannerne og spanierne — udøvede over øen. Mafiaen opstod af og rekrutterede sine medlemmer fra de mange små private hære, mafie, som godsejere der ikke boede på deres gods, lejede til at beskytte deres ejendom mod de lovløse røverbander der har hærget store dele af Sicilien gennem århundrederne. I det 18. og 19. århundrede organiserede disse energiske private lejesoldater sig og blev så magtfulde at de vendte sig mod jordejerne og blev eneherskende på mange af ejendommene, idet de opkrævede penge af jordejerne mod at beskytte deres afgrøder.“ (The New Encyclopædia Britannica) Deres ’basiserhverv’ blev at afkræve beskyttelsespenge. De tog deres metoder med til USA, hvor de blev involveret i hasard, svindel, åger, narkotikahandel og prostitution.