En lærebog i levekunst
En skolelærer i Zimbabwe i Afrika lagde mærke til at der på hans skole var et fag som hed „Undervisning i levekunst“. I forbindelse med de familieproblemer han selv har haft, erkender han at han havde brug for hjælp til at få dem løst.
Han forklarer hvad der skete efter at han blev gift: „Der opstod straks problemer som førte til at vi i november 1989 besluttede at blive separeret.“ Der var også andre problemer. Han skriver: „Min mor er min fars førstehustru, og jeg er hendes ældste søn. I mit andet år på seminariet døde min far, hvorefter jeg stod med ansvaret for 16 yngre søskende.“
Et studium af Bibelen med Jehovas vidner hjalp denne skolelærer til at løse sine problemer. Han og hans kone er nu blevet genforenet og er lykkelige. Han skriver: „Min kone og jeg har lært af smertelig erfaring at menneskers bestræbelser på at løse deres problemer uafhængigt af Gud er nytteløse.“ Men kunne han hjælpe sine elever til også at løse deres problemer?
„Jeg fortalte skoleinspektøren og andre lærere at bogen Unge spørger — Svar der duer var velegnet til undervisningsbrug,“ skriver han. „Det var de alle sammen enige med mig i, og skolen bestilte 56 eksemplarer som jeg allerede har afleveret.“
Også du vil have glæde af denne smukt illustrerede lærebog på 320 sider. Hvis du kunne tænke dig et eksemplar eller gerne vil have et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.