Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g97 22/4 s. 32
  • Bogen bevægede ham til handling

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bogen bevægede ham til handling
  • Vågn op! – 1997
Vågn op! – 1997
g97 22/4 s. 32

Bogen bevægede ham til handling

En mand fra Venezuelas hovedstad, Caracas, besøgte sin aldrende far, Rufino. Faderen boede i La Loma, en afsidesliggende by på landet. Sønnen havde taget bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden med til sin far.

Nogen tid senere kom Jehovas vidner fra Los Humocaros til La Loma for at forkynde. Til deres overraskelse blev folk ved med at sige at de allerede fik besøg af et Jehovas vidne. Det undrede forkynderne sig over eftersom de vidste at der ikke boede nogen Jehovas vidner i området. Men så var der en som udpegede det hus hvor det formodede Jehovas vidne boede — det var Rufinos hus.

Rufino var henrykt for at hilse på sine gæster. Men hvorfor havde landsbyboerne identificeret ham som et af Jehovas vidner? Rufino var gået i gang med at læse ’Paradisbogen’, og da han kom til kapitel 13, så han billedet hvor Jesus sender sine disciple ud for at forkynde. Rufino nåede til den slutning at kristne i dag bør udføre det samme arbejde. Derfor begyndte han at fortælle sine naboer om de sandheder fra Bibelen som han havde lært.

Et regelmæssigt bibelstudium blev påbegyndt med Rufino, og man fortalte ham om menighedsmøderne. Søndagen efter kom han i rigssalen. Til trods for at Rufino var 80 år, havde han gået i tre timer for at være til stede. Fra da af svigtede han aldrig et møde medmindre han var meget syg. Han meldte sig endda til Den Teokratiske Skole hvor han holdt et fint indlæg. Sidste år blev Rufino syg, og i juli 1996 døde han med et sikkert håb om at blive oprejst på en paradisisk jord.

Vi tror at også du vil have glæde af at læse denne flot illustrerede bog på 256 sider. Hvis du kunne tænke dig at modtage et eksemplar eller gerne vil have et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del