Den giver nyt håb
Sådan sagde en mand der havde modtaget et eksemplar af en firesiders traktat kaldet Rigets Nyheder. Den bar overskriften „Hvorfor er livet så fyldt med problemer?“ Mandens brev, der omtalte traktaten, blev trykt i El Tiempo, en avis der udkommer i Bogotá i Colombia. Han skriver:
„I disse tider hvor alt hvad der sker, bærer præg af vold og korruption, og hvor vi føler at alt håb er ved at rinde ud, har vi behov for at blive åndeligt opbygget for at holde troen levende. Her følger essensen af en folder jeg har fået:
Bibelen viser at Gud vil gribe ind i jordens anliggender ved hjælp af sit himmelske rige, der har Jesus Kristus som overhoved. Dette rige vil knuse alle jordens korrupte regeringer. Vil nogen overleve enden på denne verden? Hvor skal de overlevende leve for evigt? De retfærdige tager jorden i besiddelse. I Guds nye verden skal døden ikke være mere. Der vil ikke være kriminalitet, fattigdom, sult, sygdom, skrig eller død. De døde vil få livet igen, og jorden vil blive forvandlet til et sandt paradis.“
Jehovas vidner er glade for at kunne hjælpe dem der ønsker at øge deres kundskab om Bibelen. Hvis du kunne tænke dig flere oplysninger, kan du skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.