Hvad de bibelske traktater kan udrette
I byen Golitsino i nærheden af Moskva modtog en kvinde som gik med en barnevogn, traktaten Et godt familieliv af et af Jehovas vidner. Forkynderen gik videre, men kort efter hørte han kvinden kalde på ham. Hun kom løbende efter ham mens hun skubbede barnevognen foran sig.
Kvinden sagde at hun godt ville vide mere, og forkynderen forærede hende derfor to andre traktater der omhandlede bibelske emner. Han gav hende også sit telefonnummer så hun kunne kontakte ham. Samme aften ringede hun, og de aftalte at en forkynder skulle komme og studere Bibelen med hende hver uge. Efter blot syv måneder indviede både hun og hendes lillesøster sig til Gud og lod sig døbe.
Hvis du kunne tænke dig at læse de bibelske traktater Et godt familieliv, Trøst til de nedtrykte, Hvem er verdens hersker? og Liv i en fredfyldt ny verden, så skriv til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.