„Større og større afstand mellem de gejstlige og lægfolket“
„I DE evangeliske kirker i Amerika bliver der større og større afstand mellem de gejstlige og lægfolket,“ siger Robert K. Johnston, professor i teologi og kultur. I Ministerial Formation, et tidsskrift der udsendes af Kirkernes Verdensråd, nævner han nogle af de faktorer der forårsager denne fremmedgørelse: På grund af et stigende pres fra familien ønsker præster et arbejdsskema der minder om „lægernes turnusordning i weekenden“. Hvis præsten arbejder over, forventer han at få kompensation for sin indsats. Derudover siger professoren „at efterhånden som det etiske og juridiske pres øges“, råder de teologiske seminarier deres elever til at komme problemerne i forkøbet ved kun at have „nære venner inden for deres egen ’gruppe’ af præster“ og at behandle deres sognebørn som „klienter“. Det er ikke overraskende at mange sognebørn mener at deres præster tilhører en overklasse som ikke har føling med den jævne kirkegængers behov og problemer.
Hvilken type præst kunne gøre afstanden mindre? Man har ved en undersøgelse søgt at finde ud af hvorfor præster ikke har succes med deres tjeneste. Undersøgelsen viste at sognebørnene ikke lægger størst vægt på en præsts teoretiske viden og professionalisme. Kirkemedlemmerne ønsker ikke en åndskæmpe, en fremragende taler eller en begavet administrator. De ønsker først og fremmest at deres præst er en „Guds mand“ som lever efter det han prædiker. Professor Johnston siger at hvis denne kvalitet mangler, „kan ingen oplysninger der fremføres, eller evner som vises,“ mindske afstanden.
Hvilke krav stiller Bibelen til en ældste i menigheden? „Tilsynsmanden bør derfor være ulastelig, én kvindes mand, mådeholden i vaner, sund i sindet, ordentlig, gæstfri, egnet til at undervise, ikke en fordrukken spektakelmager, ikke en som bruger vold, men rimelig, ikke krigerisk, ikke pengekær, en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig; . . . Desuden bør han også have et godt vidnesbyrd fra udenforstående, for at han ikke skal blive udsat for kritik og falde i en Djævelens snare.“ — 1 Timoteus 3:2-4, 7.