Kom og hør det offentlige foredrag „Den eneste vej til evigt liv“
For næsten 20 år siden skrev dr. Alvin Silverstein følgende i sin bog Conquest of Death: „Vi [vil] afdække selve livets essens. Vi vil få forståelse af . . . hvad der sker når en person ældes.“ Han gik endda så vidt som til at sige: „Der vil ikke længere findes ’gamle mennesker’, for den kundskab der vil besejre døden, vil også give os evig ungdom.“
Den 28. september 1997 bragte avisen The New York Times en artikel om den optimisme som mange sundhedsbevidste mennesker der hylder den moderne teknologis muligheder, nærer med hensyn til de teorier om at man kan forlænge livet. „Jeg tror virkelig at vi kan være den første generation som vil kunne leve evigt,“ har en entusiast sagt. En anden var efter sigende „sikker på . . . at man vil kunne udvikle genteknologi som forsinker eller måske vender aldringsprocessen tidsnok til at redde [denne generation]“. Er du overrasket over en sådan optimisme?
Tror du at mennesket kan besejre døden ad teknologiens vej? Eller kan man opnå evigt liv på en anden måde? Millioner af mennesker overalt i verden er overbeviste om at evigt liv er inden for rækkevidde. Hvad de begrunder dette med, kan du få at vide ved at tage imod indbydelsen til at høre foredraget „Den eneste vej til evigt liv“, der vil blive holdt ved Jehovas Vidners områdestævne „Guds vej — den bedste livsform“. Eftersom stævnet afholdes adskillige gange i Danmark samt i Grønland og på Bornholm, skulle der være god mulighed for at komme og lytte til foredraget.
De lokale Jehovas vidner eller udgiverne af dette blad vil gerne oplyse dig om hvor og hvornår det nærmeste stævne afholdes.