Hvorfor hun ikke troede på Gud
OLESJA, en ung kvinde i Rustavi i den tidligere sovjetrepublik Georgien, viste to Jehovas vidner der var på besøg hos hende, et billede af sine forældre og sagde: „Hvis Gud var til, ville han ikke have tilladt at mine forældre døde mens de stadig var unge!“ Efter at Olesjas mand, Tamazi, var kommet hjem, efterlod de to gæster brochurerne Evigt liv på jorden og „Se! Jeg gør alting nyt“.
Da forkynderne kom igen for at besøge parret, havde Olesja læst brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“ og bad om at få et bibelstudium. Hun syntes godt om det hun havde læst. Under den efterfølgende drøftelse slog hun ofte op i brochuren og læste de afsnit hun havde markeret. De fornuftige argumenter i brochuren havde gjort indtryk på hende.
Der siges for eksempel: „De prægtige vidundere der omgiver os — blomsterne, fuglene, landdyrene, det underfulde skaberværk der hedder mennesket, livets og fødselens mirakel — alt sammen vidner det om den intelligens som frembragte det. (Romerne 1:20) Hvor der er intelligens, er der en hjerne. Hvor der er en hjerne, er der en person. Den ypperste intelligens haves af den ypperste eller højeste person, Skaberen af alt levende, selve livets kilde. (Salme 36:9) Skaberen er i sandhed værdig til al ære og pris. — Salme 104:24; Åbenbaringen 4:11.“
Olesja har senere fortalt at det var Guds løfte om at oprejse de døde der havde givet hende lyst til at gå i gang med et bibelstudium. Også du vil have glæde af de trosstyrkende oplysninger som disse brochurer indeholder. Hvis du kunne tænke dig et eksemplar af brochurerne Evigt liv på jorden og „Se! Jeg gør alting nyt“ eller gerne vil have et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.